Bookmark and Share

Dansk Byggeris Arbejdsmiljøudvalg

Det er Dansk Byggeris Arbejdsmiljøudvalgs opgave,
  • At afgive indstilling til bestyrelsen om udformningen af foreningens generelle ar-bejdsmiljøpolitik
  • At følge udviklingen i anmeldte arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser
  • At koordinere Dansk Byggeris arbejdsmiljøpolitiske indsats i de nævn og udvalg, hvor foreningen er repræsenteret, herunder Arbejdsmiljørådet og Branchearbejds-miljørådet for bygge- og anlæg (BAR)
  • Tage initiativ til kampagner, som kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet på danske bygge- og anlægsarbejdspladser
  • At drøfte, hvor der med fordel kan indgås kollektive aftaler på arbejdsmiljøområdet med det formål at forbedre medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
Arbejdsmiljøudvalget formulerer forslag til Dansk Byggeris arbejdsmiljøpolitiske grundlag med tilhørende handlingsplan, som forelægges bestyrelsen til godkendelse. Udvalget udarbejder én gang om året en status over udvalgets aktiviteter til Dansk Byggeris bestyrelse.

Arbejdsmiljøudvalgets sammensætning
Udvalgets formand og øvrige medlemmer udnævnes af bestyrelsen. Arbejdsmiljøudvalget sammensættes således, at det at det afspejler forskellige virksomhedsstørrelser og dækker alle væsentlige brancheområder inden for Dansk Byggeris medlemskreds. Udvalget består af indtil 12 medlemmer.

Udvalget bemandes af personmedlemmer eller ledende medarbejdere i medlemsvirksom-hederne med særlig indsigt i og interesse for arbejdsmiljøspørgsmål.

Udvalget kan selv nedsætte ad hoc udvalg for temaer/brancher inden for udvalgets område, der har behov for særlig opmærksomhed.

Sekretariatsbetjening
Arbejdsmiljøudvalget sekretariatsbetjenes af Dansk Byggeris arbejdsmiljøafdeling.

Møder og omkostninger
Der holdes op til 4 møder om året. Dansk Byggeri dækker rejseomkostninger forbundet med udvalgets aktiviteter.