Om Dansk Byggeri Sydøstjylland
Bestyrelsen for Dansk Byggeri Sydøstjylland er i fuld gang med at skabe dialog og et godt samarbejde med de aktører i området, som har betydning for branchens arbejdsbetingelser. Det drejer sig bl.a. om kommunerne, aktørerne i beskæftigelsessystemet, erhvervsråd, uddannelsessektoren m.fl.
Fokusområder
- Alle offentlige opgaver, som kan udføres af private virksomheder, skal udliciteres for at sikre, at opgaverne udføres samfundsøkonomisk bedst muligt.
- For Dansk Byggeri Sydøstjylland er det vigtigt, at arbejdsmiljøet inden for branchen er godt. At medarbejderne trives, at ulykker undgås, og at nedslidning forebygges.
- Et tilstrækkeligt udbud af velkvalificeret arbejdskraft har stor betydning for virksomhederne. Derfor vil Dansk Byggeri Sydøstjylland også tage aktivt del i den beskæftigelsespolitiske debat og i arbejdet i de nye lokale beskæftigelsesråd. Integration af indvandrere i branchen og bedre muligheder for anvendelse af udenlandsk arbejdskraft er prioriteret højt af bestyrelsen.
- Dansk Byggeri Sydøstjylland vil være i tæt dialog med kommunerne om emner som fx vedligeholdelsesefterslæbet, infrastruktur og erhvervspolitik.
- Det er vigtigt, at ungdommen har adgang til attraktive uddannelser med høj kvalitet i undervisningen også inden for uddannelser, der er rettet mod bygge- og anlægsbranchen. Også efteruddannelsesmulighederne skal i fokus, så det sikres, at de rette kvalifikationer konstant er tilstede i og for branchen.
Områdebestyrelsens strategi- og handlingsplan for 2010
Baggrund
Dansk Byggeri Sydøstjylland omfatter de fem kommuner; Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia og Kolding. Der er ca. 450 medlemsvirksomheder, der beskæftiger ca. 6.500 ansatte.
Formål
Områdebestyrelsens formål er først og fremmest at afholde generalforsamlinger og vælge medlemmer til Dansk Byggeris repræsentantskab. Derudover er det vigtigt at sikre en tæt kontakt til de udpegede repræsentanter i råd, nævn og udvalg samt til det enkelte medlem. Og endelig, at styrke den politiske interessevaretagelse.
Mission
At styrke Dansk Byggeri i Sydøstjylland.
Vision
Dansk Byggeri Sydøstjylland vil være områdets mest synlige erhvervsorganisation, og sætte den lokale dagsorden.
Mål
- Styrkelse af Dansk Byggeri
- Øget synlighed for byggeerhvervet
- Øget oplevelse af nærhed og identitet i forholdet mellem medlemmerne, lokalforeningerne og områdebestyrelsen
- Gode rammebetingelser, der støtter vækst og udvikling
Indsatsområder
- Borgmestermøder
- Integration og uddannelse
- Arbejdsmiljø
- Synlighed
a) RNU og lokalforeninger
b) Generalforsamling
c) Projekter
Projekter
- Logo projektet
- Tilfredshedsundersøgelse


Nørre Voldgade 106
Postbox 2125