Pressen i dag http://www.danskbyggeri.dk/via11.html?rss=true Svag fremgang i byggejob http://www.danskbyggeri.dk/via11.htmlBåde boligbyggeriet og erhvervsbyggeriet skrumper i år, så byggebranchen spår kun svag jobfremgang trods vækstpakke og håndværkerfradrag. Beskæftigelsen ventes kun at stige fra godt 143.000 job i år til 145.000 i år og yderligere til 148.500 næste år, vurderer Dansk Byggeri i en ny analyse. - Uden virkningen fra politiske indgreb havde vi i 2013 nået endnu en bundrekord. BoligJob-ordningen skaber hurtigt nogle job, men både det private boligbyggeri og erhvervsbyggeriet ligger stadigt lavt, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen. – Berlingske side 6, Nils-Ole Heggland og Lars Erik Skovgaard, JydskeVestkysten side 16 (170513), viborg-folkeblad.dk, tv2oj.dk, stiften.dk, jv.dk, folkebladetlemvig.dk, dagbladetringskjern.dk, dagens.dk, dagbladet-holstebro-struer.dk, amtsavisen.dk, bornholmstidende.dk, business.dk (160513). Bygge-konkurrencen stiger http://www.danskbyggeri.dk/via11.htmlByggeerhvervet i en globaliseret verden var temaet for Dansk Byggeris årsdag. Her blev en ny analyse præsenteret om udsigterne for byggeerhvervet frem mod 2020. - Et kig i krystalkuglen er altid forbundet med en vis portion usikkerhed, men vi kan bruge analysen som inspiration til vores arbejde med at sikre de bedste rammevilkår for virksomhederne i byggebranchen, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen. En af de mest markante tendenser i de kommende år er en massiv urbanisering. Danskerne vil i stigende grad flytte fra landet og bosætte sig i og omkring de store byer. Se video fra Dansk Byggeris årsdag på hjemmesiden. – byggeteknik.dk, building-supply.dk (160513). Appel til udfordring af EU om arbejdskraft http://www.danskbyggeri.dk/via11.htmlDansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl mener, at der er behov for at udfordre EU-systemet, for at vandrende arbejdskraft ikke ødelægger velfærdssystemerne. Adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, slår fast, at globaliseringen af arbejdsmarkedet er et grundvilkår, man er nødt til at forholde sig til. Han mener ikke, at man skal anfægte arbejdskraftens frie bevægelighed, men er enig med Dansk Folkepartis formand i, at der er behov for at opgør med EU-regler, som giver rettigheder til SU, børnepenge eller andre offentlige ydelser, når man arbejder i et andet EU-land. – Licitationen side 2, Torben Kragh (170513). Udenlandske virksomheder har fået fodfæste i den danske byggesektor http://www.danskbyggeri.dk/via11.htmlDansk Byggeri havde på sin årsdag fokus på udenlandske virksomheder, der i stigende grad får fodfæste på det danske marked. Ifølge direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, er byggesektoren herhjemme blevet globaliseret i den forstand, at mange udenlandske virksomheder fra lavtlønslande søger til Danmark. Mange af de udenlandske virksomheder og udenlandske håndværkere, der kom til Danmark under højkonjunkturen, er blevet her, fordi de kan gøre bedre forretninger her end der, hvor de kommer fra, forklarer han. – TV2 News 17 Finans (160513). Udsigt til flere i arbejde i byggeriet http://www.danskbyggeri.dk/via11.htmlDer er udsigt til fremgang i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i år og næste år. Det skyldes udelukkende de politiske initiativer i dette forår med vækstpakken fra sidste måned, forhøjelsen af rammen til renoveringer af almene boliger, samt aftalen om nye investeringer på trafikområdet. - Initiativerne kommer så at sige på et tørt sted, fordi beskæftigelsen ville være faldet, hvis ikke politikerne havde handlet med vækstpakke. Den øgede aktivitet kan alene tilskrives fremrykning af offentlige og almene investeringer, og så naturligvis den hurtigt virkende effekt på beskæftigelsen, som BoligJob-ordningen medfører, siger seniorøkonom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen. – Licitationen forside, side 2, Torben Kragh (170513), ue.dk, building-supply.dk, byggeri.dk, byggeteknik.dk (160513). V-bagland støtter dagpengeudspil http://www.danskbyggeri.dk/via11.htmlStatsminister Helle Thorning-Schmidt (S) får uventet opbakning fra dele af Venstres bagland. Stik modsat partitoppen roser en stribe V-borgmestre regeringens forslag om en redningspakke til de tusindvis af danskere, som er ved at falde ud af dagpengesystemet. Lars Løkke Rasmussen (V) og hans partifæller er dog enige om, at regeringens udspil er en lappeløsning, men nogle gange har man brug for lappeløsninger, mener flere V-borgmestre. Derfor deler de ikke synet på, at udspillet skaber usikkerhed. Tværtimod. – Jyllands-Posten forside, side 6-7, Thomas Vibjerg (170513). Schweizerkuren http://www.danskbyggeri.dk/via11.htmlDer er en verden til forskel på uddannelseskulturen i Danmark og Schweiz. Mens de danske erhvervsuddannelser kæmper med et ry som social skraldespand for folkeskolens svageste og mindst motiverede, er erhvervsskolerne i Schweiz en prestigefyldt og vidtforgrenet karrierevej, som 70 % af de unge vælger. Også i virksomhederne er mentaliteten markant anderledes. Mens elever i Danmark ikke kan finde praktikpladser, kan de schweiziske virksomheder ikke få lærlinge nok. I Danmark kan erhvervsskolerne kun drømme om den schweiziske popularitet, for selv om regeringen for længst har varslet en reform af erhvervsuddannelserne, kræver det en ændret mentalitet, hvis erhvervsskolerne skal opnå et reelt comeback, lyder budskabet fra LO og erhvervslivet. – Berlingske forside, side 4-5, Carolina Kamil og Jette Aagaard (170513). Byggeriet tilfreds med skrappere adgangskravhttp://www.danskbyggeri.dk/via11.htmlHvis en ung fremover ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, så er eleven ikke uddannelsesparat og bør derfor ikke få adgang til en erhvervsuddannelse. Så klar er meldingen fra arbejdsmarkedets parter, som har offentliggjort en fælles aftale om reformforslag af erhvervsuddannelserne. - I alle job i dagens Danmark er der behov for, at man kan læse og regne. Selv om det burde være indlysende, så er der behov for at sende et signal til de unge og deres forældre om, at man allerede i folkeskolen skal følge med, og det gør vi ved at kræve, at man rent faktisk består de to helt centrale fag matematik og dansk, siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl. – Licitationen side 4, Torben Kragh (170513). Greb strammes voldsomt om byggesagsgebyrerne http://www.danskbyggeri.dk/via11.htmlRegeringen lægger op til en voldsom stramning af reglerne omkring kommunernes byggesagsgebyrer. Fremover skal byggesagsgebyrer beregnes efter timepris og med udspecificeret regning. Dansk Byggeri, Landbrug & Fødevarer samt DI Byg giver i et høringssvar udtryk for stor tilfredshed med regeringens forslag. De tre organisationer forventer både en betydelig indsnævring af de store forskelle i kommunernes gebyrer og en samlet reduktion i gebyropkrævningen. – Licitationen side 13, Dan Bjerring (170513). Grøde i byggeriet http://www.danskbyggeri.dk/via11.htmlKontorchef i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Karl Højhus Jeppesen, skriver i et debatindlæg, at et tegn på forår er udviklingen i bygge- og anlægssektoren i april og maj. Afsmitning på sektoren vil i den anledning bl.a. ske inden for reparation og vedligeholdelse samt moderniseringer og om- og tilbygninger. - I Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland har vi store forventninger til, at sæsonudjævningsinitiativer i årene frem vil betyde handlekraft hos lokale kommuner samt Region Midtjylland i retning af mere vinterbyggeri, skriver han. – Viborg Stifts Folkeblad side 9, Lemvig Folkeblad side 9, Dagbladet Struer side 9, Dagbladet Ringkøbing-Skjern side 19, Dagbladet Holstebro side 9, Skive Folkeblad side 23 (160513). Zoom på brancherne http://www.danskbyggeri.dk/via11.htmlTil trods for en række nye milliardinvesteringer i vej- og baneanlæg er entreprenørbranchen stadig i krise-mode. Overordnet er det den lange og vedvarende krise, der slår igennem, påpeger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. - Selv om der også var krise sidste år, var der en begyndende optimisme først på året - og så kom tilbageslaget. Krisen har lært især de store virksomheder, at de skal reagere meget hurtigt på ændringer i markedet. Så hvor de tidligere var lidt mere langmodige og havde is i maven, ved de nu, at de lynhurtigt skal konsolidere og tilpasse sig for at bevare deres egenkapital og handlefrihed i markedet. Jeg tror, det er det, der slår igennem, siger han. – Ingeniøren side 64 (170513). Kommune og firmaer vil skaffe lærepladser http://www.danskbyggeri.dk/via11.htmlHjørring Kommune og de lokale håndværkere skal i fællesskab skaffe flere praktikpladser til de unge. Det er i hvert fald hensigten med en ny partnerskabsaftale, som kommunens Arbejdsmarkedsudvalg netop har sagt god for. I samarbejdsaftalen forpligter både Hjørring Kommunen og 70 lokale virksomheder under Dansk Byggeri sig til at gøre mere for at skaffe lærepladser. – dr.dk (160513)./mem