Indfør svenske tilstande

Af Lars Storr-Hansen, administrerende direktør Dansk Byggeri

Det kan godt være, vi lige nu har det lidt bedre end svenskerne, når vi taler fodbold. Til gengæld smækkede de os i melodi grand prix. Og selv om det kan være hårdt at rose arvefjenderne fra Sverige, så må jeg nævne endnu et område, hvor Sverige er os overlegne.

Svenskerne har nemlig opfundet en ambitiøs og succesrig model, der både skaber nye job og kommer det sorte og illegale arbejde til livs samtidig med, at boligstanden forbedres. Den har vi luret længe på i Danmark, og jeg ved, at interessen også er stor i Norge. Takket være det såkaldte ROT-avdrag, der giver et reelt tilskud til bygge- og renoveringsopgaver på op mod 50.000 svenske kroner, slår svenskerne nemlig flere fluer med et smæk.

Det er vi nødt til at forholde os positivt til. Men desværre er der lige nu mere grund til at beklage den helt uforståelige politiske konklusion, som et flertal på Christiansborg er kommet frem til, når de beklageligvis - med de svenske erfaringer in mente - ved udgangen af 2012 afliver boligjobordningen, der også kendes som håndværkerfradraget.

Det er ganske vist kun en dansk ’miniudgave’ af den svenske ordning, der siden juni 2011 har givet hver dansker mulighed for at trække 15.000 kr. fra i skat om året til blandt andet byggeopgaver. Men i stedet for at se på ordningen som noget, der nærmer sig sin afslutning, bør vi selvfølgelig anskue ordningen som en opvarmningsrunde, vi nu har høstet de første erfaringer med, og som vi nu bør gøre klar til at udvide efter svensk forbillede.

Den svenske model er sådan indrettet, at der reelt er tale om et tilskud. Når opgaven er udført splitter håndværksmesteren regningen i to og sender den ene halvdel til kunden, mens den anden halvdel sendes videre til det svenske skattevæsen. 
 

Det er forståeligt nok blevet en populær ordning, og ROT-avdraget vil udlagt på dansk betyde masser af fordele for Danmark. For det første vil ordningen være et effektivt instrument i bekæmpelsen af unfair konkurrence fra østeuropæisk arbejdskraft og gøre et kraftigt indhug i mængden af det sorte arbejde. For det andet vil det være et klogt politisk indgreb, der direkte stimulerer aktivitet og beskæftigelse.

Når man alene reducerer danskernes indkomstskat, bliver de sandsynligvis brugt til opsparing og import af luksusvarer fra udlandet. Men hvis man kombinerer det med en ordning målrettet håndværkerydelser som i Sverige, så vil det være med til at sikre flere danske arbejdspladser og færre på offentlig forsørgelse. Det har samtidig den positive sideeffekt, at når tømrermesteren mærker, at ordrebogen vokser, ja så får han automatisk også behov for flere lærlinge, der kan mindske praktikpladskøen.

På den måde starter en ambitiøs fradragsordning en positiv kædereaktion, der på én gang sikrer aktivitet, beskæftigelse, mindre sort arbejde og en forbedret og mere grøn bygningsmasse. For selvfølgelig kan denne ordning også bidrage til at hjælpe med at nå de ambitiøse klima- og energimål i 2035. Alt sammen til stor gavn for ikke alene byggebranchen, men også samfundsøkonomien, fordi ordningen langt hen ad vejen vil være selvfinansierende. En model, kære politikere, hvor der virkelige er tale om value for money.

Ifølge Dansk Byggeris beregninger vil en svensk ordning oversat til dansk i meget høj grad netop være selvfinansierende og bidrage med en ekstra håndfuld beskæftigede på over 10.000 personer. Det skyldes, at statens omkostninger til arbejdsløshedsunderstøttelse reduceres, og der skabes mere omsætning i virksomhederne, som øger skatte og momsindtægter.

Sætter staten 5 mia. kr. af til en udvidet bolig-jobordning, vil omsætningen i bygge- og anlægssektoren naturligvis stige markant. Og tager man højde for dynamiske effekter, vil en stor del af omkostningerne komme retur via nye skatteindtægter og mindre udbetalt understøttelse. Det betyder, at staten i realiteten kun skal finde godt halvanden milliard kroner.

For selvom vi kan se spæde tegn på en byggebranche i fremgang, skal vi huske på, at der er tale om en midlertidig og ganske beskeden fremgang. Udsigterne er fortsat lav aktivitet med nedgang igen allerede i 2013. Antallet af konkurser er på et ekstremt højt niveau. De fem værste konkursår i historien er de sidste fem år. Aktiviteten er i øjeblikket båret af direkte eller indirekte offentlig støtte i form af anlægsprojekter og renoveringer i den almene sektor.

Til gengæld er den private del af boligmarkedet præget af stor usikkerhed med lav omsætning af boliger og udbredt nervøsitet i forhold til at investere i egen bolig – trods rekordlav rente. I det perspektiv er en udvidet bolig-jobordning et af de kloge instrumenter, der med fordel kan tages i anvendelse og bidrage til at stimulere den private efterspørgsel. Og vi bør kopiere den svenske succes, hvis det for alvor skal batte.

Jeg kunne derfor godt ønske lidt mere politiske vovemod, når det handler om at sætte gang i jobfesten og forbedre samfundsøkonomien. Vi har lige på den anden side af sundet fået dokumenteret en ordning, der virker, så lad os da komme i gang. Det kræver blot, at et flertal i Folketinget får øjnene op for den svenske succes og samler sig et – i bogstaveligt betydning – konstruktivt flertal på Christiansborg.

De igangværende skatteforhandlinger er en oplagt mulighed for at sikre, at der sættes gang i aktiviteten, skabes danske arbejdspladser og at der bliver gjort et godt indhug i mængden af sort arbejde. Her passer en ny ambitiøs boligjobplan som fod i hose - til fordel for den forslugne statskasse og et alarmerende ledighedstal. Alt andet vil være et dansk selvmål.