Regeringen må løsne spændetrøjen
41 mia. kr. har regeringen afsat til at bygge nye supersygehuse. Desværre er pengene ved at blive belagt med så mange restriktioner og bureaukrati, at vi ikke får det bedst mulige resultat ud af de mange milliarder
21-06-2011
Af regionsrådsformand Carl Holst (V), Region Syddanmark og Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri
41 mia. kr. har regeringen afsat til at bygge nye supersygehuse. Desværre er pengene ved at blive belagt med så mange restriktioner og bureaukrati, at vi ikke får det bedst mulige resultat ud af de mange milliarder.
Lige nu er regeringen sammen med regionerne i gang med at give det danske sygehusvæsen et gigantisk løft. Regeringen har afsat 41 mia. kr. til at bygge nye sygehuse overalt i landet.
Sundhedsminister Bertel Haarder omtalte i en pressemeddelelse (19-11-2010) projektet således: ”Ikke siden middelalderens kirkebyggerier har vi i Danmark haft så omfattende et projekt på tegnebrættet”.
Pligt til at bygge godt
Det er så sandt, som det er sagt. Derfor står regionerne også med en enestående mulighed og pligt til at bygge godt, men også innovativt i forhold til både sundhedsbehandling og de bygningsmæssige rammer.
Desværre bliver der i kulisserne opbygget en spændetrøje af bureaukrati omkring projektet, som både gør det svært at bygge energieffektivt, fremtidssikret og fornuftigt. Og det er en stor skam.
Bureaukratiet dækker over en stribe løbende dokumentationskrav og skærpede tilsyn, som betyder, at regioner og entreprenører skal bruge tid og penge på økonomiske rapporter og sagsbehandling i stedet for at koncentrere kræfterne om at bygge verdens bedste sygehuse.
Mest problematisk er betingelsen om, at regionerne ikke selv må tilføre flere penge til byggerierne. Når vi taler kvalitetsfonds-projekterne, fastholder regeringen via Erik Juhl-udvalget, at den samlede økonomi for et givet sygehusbyggeri skal fastholdes i hele byggeperioden.
Økonomisk spændetrøje
Det vil sige, at Region Syddanmark får udstukket et totalbudget på 6,3 mia. kr. til et nyt universitetshospital i Odense – uden at regionen har mulighed for at putte egne penge oven i. Det har den markante ulempe, at Region Syddanmark må fravige målet om at bygge det nye sygehus i Odense så energirigtigt som muligt. Allerhelst helt CO2-neutralt.
Det er uhensigtsmæssigt, at regionen ikke må tænke langsigtet og ikke kan udnytte de nyeste teknologier inden for dansk byggeri. Især når vi taler om investeringer, der hurtigt tjener sig ind igen, og som samtidig ville bidrage til at nå regeringens egne glimrende målsætninger i limavisionen ”Energistrategi 2050”.
Regionerne har her som i alle andre opgaver en forpligtelse til at forvalte skatteborgernes midler med omtanke. Men netop derfor skal man se på projektets samlede økonomi over hele dets levetid, det vi normalt kalder totaløkonomi. Det handler derfor om at få lov til at tænke ud af spændetrøjen, og – ikke mindst – tænke på tværs.
Mere handlefrihed
En ting er som nævnt regionernes ønske om lidt større økonomisk handlefrihed. En anden ting er muligheden og pligten til systematisk samarbejde mellem regionerne. For selvfølgelig skal regionerne i en så stor national byggeproces kunne trække på samarbejde med andre regioner om videndeling med det klare mål, at vi alle - i hele Danmark - i sidste ende får verdens bedste sygehuse, som resultat af en optimeret byggeproces.
Vores forslag er, at regionerne skal have mulighed for at putte egne penge oven i, når det begrundes i bedre energieffektivitet, bedre byggematerialer og bedre logistik i det færdige byggeri. Naturligvis i det omfang der på sigt kan påvises en bedre driftsøkonomi.
Sådan som regeringen/Juhl-udvalget har opstillet reglerne, skal regionerne reducere andre steder i byggeprojekterne, og vi risikerer ringere sygehuse, hvis man vil bygge fx energirigtigt. Det er hul i hovedet!
I stedet for signaler om centralisering og mistillid til regionernes evne til at styre byggerierne og budgetterne, bør regeringen udstikke rammer til regionerne, som både respekterer gevinster ved totaløkonomiske overvejelser, men som også pålægger regionerne at sikre samarbejde og videndeling om de samlet set store nationale investeringer. Regionerne og entreprenørerne har allerede bevist, at de sammen kan håndtere større byggerier. Endda projekter, der blev færdige før tiden og til færre penge end budgetteret.
Fælles advarsel
Derfor skal dette indlæg fra bygherre og entreprenør ses som en fælles advarsel om, at en alt for stram snor kan gå ud over muligheden for at implementere eksisterende og fremtidige teknologiske landvindinger i de nye sygehuse – landvindinger som ville kunne gøre sygehusene mere effektive og dermed spare tid og penge fremadrettet.
Visionen om at skabe verdens bedste sygehuse bør ikke kvæles inden start, og derfor bør regeringen løsne spændetrøjen og give større frihed til at finde de bedste løsninger for fremtidens sundhedsvæsen i et tæt samarbejde mellem bygherre og entreprenør.
Af regionsrådsformand Carl Holst (V), Region Syddanmark og Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri
41 mia. kr. har regeringen afsat til at bygge nye supersygehuse. Desværre er pengene ved at blive belagt med så mange restriktioner og bureaukrati, at vi ikke får det bedst mulige resultat ud af de mange milliarder.
Lige nu er regeringen sammen med regionerne i gang med at give det danske sygehusvæsen et gigantisk løft. Regeringen har afsat 41 mia. kr. til at bygge nye sygehuse overalt i landet.
Sundhedsminister Bertel Haarder omtalte i en pressemeddelelse (19-11-2010) projektet således: ”Ikke siden middelalderens kirkebyggerier har vi i Danmark haft så omfattende et projekt på tegnebrættet”.
Pligt til at bygge godt
Det er så sandt, som det er sagt. Derfor står regionerne også med en enestående mulighed og pligt til at bygge godt, men også innovativt i forhold til både sundhedsbehandling og de bygningsmæssige rammer.
Desværre bliver der i kulisserne opbygget en spændetrøje af bureaukrati omkring projektet, som både gør det svært at bygge energieffektivt, fremtidssikret og fornuftigt. Og det er en stor skam.
Bureaukratiet dækker over en stribe løbende dokumentationskrav og skærpede tilsyn, som betyder, at regioner og entreprenører skal bruge tid og penge på økonomiske rapporter og sagsbehandling i stedet for at koncentrere kræfterne om at bygge verdens bedste sygehuse.
Mest problematisk er betingelsen om, at regionerne ikke selv må tilføre flere penge til byggerierne. Når vi taler kvalitetsfonds-projekterne, fastholder regeringen via Erik Juhl-udvalget, at den samlede økonomi for et givet sygehusbyggeri skal fastholdes i hele byggeperioden.
Økonomisk spændetrøje
Det vil sige, at Region Syddanmark får udstukket et totalbudget på 6,3 mia. kr. til et nyt universitetshospital i Odense – uden at regionen har mulighed for at putte egne penge oven i. Det har den markante ulempe, at Region Syddanmark må fravige målet om at bygge det nye sygehus i Odense så energirigtigt som muligt. Allerhelst helt CO2-neutralt.
Det er uhensigtsmæssigt, at regionen ikke må tænke langsigtet og ikke kan udnytte de nyeste teknologier inden for dansk byggeri. Især når vi taler om investeringer, der hurtigt tjener sig ind igen, og som samtidig ville bidrage til at nå regeringens egne glimrende målsætninger i limavisionen ”Energistrategi 2050”.
Regionerne har her som i alle andre opgaver en forpligtelse til at forvalte skatteborgernes midler med omtanke. Men netop derfor skal man se på projektets samlede økonomi over hele dets levetid, det vi normalt kalder totaløkonomi. Det handler derfor om at få lov til at tænke ud af spændetrøjen, og – ikke mindst – tænke på tværs.
Mere handlefrihed
En ting er som nævnt regionernes ønske om lidt større økonomisk handlefrihed. En anden ting er muligheden og pligten til systematisk samarbejde mellem regionerne. For selvfølgelig skal regionerne i en så stor national byggeproces kunne trække på samarbejde med andre regioner om videndeling med det klare mål, at vi alle - i hele Danmark - i sidste ende får verdens bedste sygehuse, som resultat af en optimeret byggeproces.
Vores forslag er, at regionerne skal have mulighed for at putte egne penge oven i, når det begrundes i bedre energieffektivitet, bedre byggematerialer og bedre logistik i det færdige byggeri. Naturligvis i det omfang der på sigt kan påvises en bedre driftsøkonomi.
Sådan som regeringen/Juhl-udvalget har opstillet reglerne, skal regionerne reducere andre steder i byggeprojekterne, og vi risikerer ringere sygehuse, hvis man vil bygge fx energirigtigt. Det er hul i hovedet!
I stedet for signaler om centralisering og mistillid til regionernes evne til at styre byggerierne og budgetterne, bør regeringen udstikke rammer til regionerne, som både respekterer gevinster ved totaløkonomiske overvejelser, men som også pålægger regionerne at sikre samarbejde og videndeling om de samlet set store nationale investeringer. Regionerne og entreprenørerne har allerede bevist, at de sammen kan håndtere større byggerier. Endda projekter, der blev færdige før tiden og til færre penge end budgetteret.
Fælles advarsel
Derfor skal dette indlæg fra bygherre og entreprenør ses som en fælles advarsel om, at en alt for stram snor kan gå ud over muligheden for at implementere eksisterende og fremtidige teknologiske landvindinger i de nye sygehuse – landvindinger som ville kunne gøre sygehusene mere effektive og dermed spare tid og penge fremadrettet.
Visionen om at skabe verdens bedste sygehuse bør ikke kvæles inden start, og derfor bør regeringen løsne spændetrøjen og give større frihed til at finde de bedste løsninger for fremtidens sundhedsvæsen i et tæt samarbejde mellem bygherre og entreprenør.
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106, 1358 Kbh. K