Bookmark and Share

Omvendt fortegn er sund fornuft i kampen mod administrative byrder

Regelstop vil gøre det lettere for mindre virksomheder at koncentrere sig om kunderne

Dansk Byggeri er godt tilfreds med regelstoppet for nye og mindre virksomheder, så administrative byrder til mindre virksomheder bliver undtagelsen frem for reglen.

- Det kan man kalde omvendt fortegn til gavn for de mindre virksomheder. Byggesektorens mange små håndværksvirksomheder vil nu i højere grad kunne koncentrere sig om at levere en god kvalitet til kunden og dermed sikre overlevelse og vækst, siger chefkonsulent Mads P. Gede fra Dansk Byggeri  

Han ser dog umiddelbart også nogle udfordringer i administrationen af ordningen.

- Alle nye lovforslag og bekendtgørelser skal som udgangspunkt fritage nystartede og små virksomheder fra bebyrdende bestemmelser. Der vil selvfølgelig være tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre fx i forhold til EU, skatteindkrævning og allerede besluttede regler, som vil give virksomhederne fordele, men ambitionen er prisværdig, siger Mads P. Gede.

Kontakt:
Chefkonsulent Mads P. Gede, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 09, mobil: 24 60 05 22
Pressekonsulent Henriette Døssing, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 84, mobil: 40 33 11 46