Flere i arbejde i byggeriet
Dansk Byggeris nyeste konjunkturanalyse viser, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen stiger
Det ser ud til, at håndværkerne må rykke lidt sammen i skurvognene, for de får flere kolleger. I den seneste konjunkturanalyse opjusterer Dansk Byggeri nemlig forventningerne til beskæftigelsen i branchen.
- Vi forventer, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen stiger med 4.500 personer fra 2010 til 2011, siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.
Fremgangen i beskæftigelsen skyldes primært en kraftig vækst i nybyggeriet af almene boliger i forbindelse med boligpakken. Men også de mange reparationsarbejder efter sommerens skybrud og BoligJobplanen er med til at skabe efterspørgsel efter håndværkere.
- Vi vurderer, at Boligjobplanen giver godt 1.000 nye fuldtidsjob i bygge- og anlægsbranchen i år, mens den vil give omkring 2.500 ekstra jobs i 2012 og 2013. Samtidig fik sommerens skybrud stor betydning for branchen. Oprydnings- og renoveringsarbejdet herfra har skabt op mod 2.500 jobs, siger Finn Bo Frandsen.
Langt fra storhedstiden
Trods fremgangen er beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen dog reduceret betydeligt i de seneste tre år. Tallene fra Dansk Byggeris konjunkturanalyse viser, at der i år vil være 144.000 beskæftigede i bygge-og anlægsbranchen mod 139.600 i 2010 og 181.000 i 2007.
- Selvom vi i år kan glædes over en lille fremgang, vil der nu være 20 % færre beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen end i 2007. Med andre ord er hvert 5. job forsvundet siden det ekstraordinært høje niveau, da opsvinget kulminerede, siger Finn Bo Frandsen.
Han forudser desuden, at der i 2012 vil være et fald på 1.500 fuldtidsansatte i branchen. Det skyldes en tilbagegang i omfanget af det igangværende byggeri. Så selvom anlægsaktiviteten stiger, vil det ikke kunne opveje nedgangen i nybyggeriet.
Inden konjunkturopsvinget satte ind, var der beskæftiget 154.500 personer i bygge- og anlægsbranchen i både 2003 og 2004.
- Beskæftigelsen er i år faldet med 10.500 personer, i forhold til niveauet før opsvinget satte ind. Det kommer til at vare nogle år, inden vi igen er oppe på det samme niveau som i 2003, siger Finn Bo Frandsen.
Læs mere i Dansk Byggeri Barometer 10/2011
Kontakt
Seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri, telefon 72 16 01 43
Pressekonsulent Henriette Døssing, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 84

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106, 1358 Kbh. K