Vis menu

Guides

Dine ansatte

Find information om alt fra ansættelse og overenskomster til barsel og uddannelse af dine ansatte

Håndværkerfradrag

Se i korte træk, hvad håndværkerfradraget omfatter og find informationsfoldere til dine kunder

Services og rabatter

Få et overblik over, hvad dit medlemskab af Dansk Byggeri giver dig af serviceydelser og rabatter
Guides
Bookmark and Share

Lille fald i beskæftigelsen

Forleden fik vi nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i seneste kvartal var faldende. Hvis man sammenligner med beskæftigelsen i andet kvartal 2011, så har der været et fald på 4,2 %.

Nu er det lille opsving i nybyggeriet inden for den almene sektor i 2011 på retur, og det ses i beskæftigelsestallene.

- Der blev startet en stor mængde byggerier op i løbet af 2011, og efterhånden som nogle af dem er ved at være bygget færdig, og der samtidig ikke efterfølgende er blevet startet nær så mange byggerier op, er det naturligt, at beskæftigelsen falder, fortæller Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

På den baggrund advarer han mod at drage alt for drastiske slutninger af de skuffende beskæftigelsestal for andet kvartal. Dog kalder et fald inden for reparation og vedligeholdelse på 3,3 % på lidt opmærksomhed:

- Det virker mere overraskende i lyset af sidste års kickstart, som nu skal til at vise gennemslag.  Der er dog en forklaring. Når almene renoveringsprojekter sættes i gang, vil der altid være en periode fra opstart til selve aktiviteten finder sted – det kan f.eks. være på grund af genhusning af beboerne. Det vil sige, at på dette område, vil effekten af kickstarten først sætte ind senere.

- Det samme gør sig gældende inden for det kommunale område – selvom projekterne har ligget klar i skuffen, er det ikke sikkert, at man har nået at starte dem op i stor stil inden denne beskæftigelsestælling.

På den baggrund ser Dansk Byggeri lidt lysere på fremtiden, og forventer, at vi senere på året vil få et løft i beskæftigelsen, som følge af ekstra aktivitet fra kickstartens side af.

- Det man skal holde sig for øje er, at det kan være svært at adskille effekten af kickstarten fra den udvikling, der ville have været uden kickstarten. Og dermed kan det blive svært direkte at aflæse kickstarten i nøgletal fra Danmarks Statistik, siger Andreas Fernstrøm.

Anlægsbranchen er i fremgang og har 2,4 % flere beskæftigede i andet kvartal 2012 i forhold til andet kvartal 2011. Det er de store offentlige anlægsprojekter, som eksempelvis metrobyggeriet i København, som slår igennem. På sigt ser fremtiden endnu lysere ud for anlægsområdet, da der udover metrobyggeriet blandt andet også sættes gang i Femernforbindelsen og flere store baneprojekter.

Danmarks Statistik har i øvrigt lavet markant om på den opregning, der foretages. Det har ifølge Andreas Fernstrøm ændret markant på niveauet for antallet af beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen.

Kontakt:
Chefkonsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri, telefon 21 26 66 34
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32