Nye regler for vinterbyggeri

Vinterbekendtgørelsen er netop blevet revideret. Det betyder, at byggeriets udførende virksomheder fremover får en større risiko for vintervejrliget, forklarer afdelingschef Niels Nielsen, Dansk Byggeri, i denne kronik

Af Niels Nielsen, afdelingschef i Dansk Byggeri

Vejret i Danmark er en udfordring, når man skal bygge. Det er nødvendigt at have praktisk viden om vinterbyggeri, men der er også behov for et regelsæt for de involverede parter, og vi har netop fået et nyt regelsæt i form af en revideret Vinterbekendtgørelse. Kort fortalt får byggeriets udførende virksomheder fremover en større risiko for vintervejrliget.

Det er nok efterhånden de færreste, der kan huske, at hårdt fysisk arbejde om sommeren og arbejdsløshed om vinteren var den mådel, som en bygningsarbejders arbejdsliv formede sig. De heldigste fik et job hos kommunen om vinteren med at rydde sne på gader og stræder, men for de fleste var det dybt utilfredsstillende og helt uforeneligt med nutidens krav om en løn, der giver plads til ferierejser, bil og luksuskøkkener.

For samfundsøkonomien var det heller ikke hensigtsmæssigt, fordi det gav store udgifter til overførselsindkomster, da en stor del af bygningsarbejderne ikke kunne ikke beskæftigelse i vinterperioden. De store ledighedsperioder gav heller ikke den fornødne tilknytning for den enkelte bygningsarbejder til en bestemt virksomhed, som er en væsentlig betingelse for effektivisering af byggeriet, og endelig skulle byggevirksomhederne skabe hele indtjeningen på sommerens opgaver og måtte derfor beregne sig højere priser

De gode argumenter for at bygge om vinteren er der enighed om, selv om der ikke er fuld enighed om, hvordan man sikrer sæsonudjævningen bedst, og hvilke af byggeriets parter der skal bære hovedansvaret for sæsonudjævningen. Derfor findes der en række regler, samlet i en såkaldt vinterbekendtgørelse, der alle har til formål at skabe incitamenter for eller krav om at byggearbejder gennemføres i vinterperioden.

Vinterbekendtgørelsen

Vinterbekendtgørelsen har to hovedformål. For det første at byggerier, der er planlagt til hel eller delvis gennemførelse i vinterperioden, skal gennemføres i vinterperioden med uændret kapacitet. For det andet at definere, hvem der har ansvaret for, at et byggeri gennemføres med den fornødne kapacitet som krævet i bekendtgørelsen.

Entreprenøren har pligten til at sørge for, at arbejdet videreføres i vinterperioden som forudsat i bekendtgørelsen. Det betyder, at entreprenøren skal detailplanlægge byggeprocessen med de nødvendige foranstaltninger, som gør det muligt at gennemføre arbejdet i vinterperioden. Bygherren skal omvendt i udbudsmaterialet anføre de oplysninger, der gør det muligt for entreprenøren at opfylde sin pligt.

Tre væsentlige ændringer

Revisionen af vinterbekendtgørelsen indebærer tre væsentlige ændringer, nemlig:

Afkortning af vinterperioden,

Reduktion af omfanget af de vinterforanstaltninger, bygherren skal anføre i udbudsmaterialet

Indførelse af en forsøgsordning

Vinterperioden afkortes med to måneder, så den nu defineres som perioden 1. november – 31. marts, hvor den tidligere var perioden 1. oktober – 30. april. Tanken bag afkortningen er, at vinterbekendtgørelsen alene skal dække den periode, hvor risikoen for at vintervejrliget kan genere eller forhindre arbejdets udførelse er størst.

Omfanget af de vinterforanstaltninger bygherren skal anføre i udbudsmaterialet er reduceret, fordi en del af foranstaltningerne nu defineres som årstidsbestemte foranstaltninger, der som udgangspunkt skal være indeholdt i tilbudet. Ved udbud i hoved- og totalentrepriser behøver bygherren derfor ikke mere at specificere de årstidsbestemte foranstaltninger i udbudsmaterialet. Ved udbud i fagentreprise skal bygherren fortsat tage stilling til fordelingen af de fælles årstidsbestemte foranstaltninger.

Forsøgsordningen går ud på, at bygherrer frem til 2010 kan indhente tilbud på entreprenørens samlede arbejde inklusiv vinterforanstaltninger. Det betyder, at for opgaver under forsøgsordningen bærer entreprenøren næsten hele risikoen for vintervejrliget. For Dansk Byggeri har det været afgørende for at acceptere forsøgsordningen, at forsøgene bliver evalueret, så man kan udnytte erfaringerne fra forsøgsordningen til at forbedre sæsonudjævningen. Det er blevet accepteret.

Afslutningsvis er det værd at notere, at revisionen af vinterbekendtgørelsen griber ind i de aftaler, der normalt gælder for gennemførelse af bygge- og anlægsopgaver. Derfor har Dansk Byggeri som konsekvens af revisionen af vinterbekendtgørelsen foretaget en tilpasning af standardforbeholdet således, at der er taget højde for opdelingen af vinterforanstaltninger i årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger.