Vis menu

Guides

Dine ansatte

Find information om alt fra ansættelse og overenskomster til barsel og uddannelse af dine ansatte

Håndværkerfradrag

Se i korte træk, hvad håndværkerfradraget omfatter og find informationsfoldere til dine kunder

Services og rabatter

Få et overblik over, hvad dit medlemskab af Dansk Byggeri giver dig af serviceydelser og rabatter
Guides

BAROMETER 9 2007

Kommuner vælger pris frem for kvalitet - det koster dyrt for både skatteborger og miljø. Flere unge skal have en uddannelse - men erhvervskolerne plages af pladsproblemer og lærermangel. Byggesektorens indtjening går tilbage, da især materialer er blevet dyrere

Dansk Byggeris analysebrev Barometer ser denne gang på totaløkonomi, flaskehalse på erhvervsskoler og på den årlige regnskabsanalyse fra Dansk Byggeri. Barometer kan også læses på www.danskbyggeri.dk/barometer

Kommuner vælger pris frem for kvalitet

Hver tredje offentlige bygherre kan ikke få bevilget penge til kvalitetsbyggeri, når besparelserne først viser sig på sigt. Det er dyrt for kommunekassen og miljøet

Der er mange penge at spare for kommunerne, hvis de investerer i kvalitetsbyggeri. Det giver nemlig i de følgende år lavere udgifter til vedligeholdelse og energi. Men hver tredje offentlige bygherre har svært ved at få bevilget penge til kvalitetsbyggeri, når besparelserne først viser sig på sigt. Det koster både skatteborgerne og miljøet dyrt.

Erhvervsskoler i klemme

Erhvervsskolerne har pladsproblemer og lærermangel. Skolerne tyr til ventelister, elevstop og undervisning i telte for at klare den voksende efterspørgsel

Helt nøjagtigt 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Målet kan blive svært at nå på bygge- og anlægsuddannelserne. Her er der ikke lokaler nok at undervise i og lærermangel er nu også blevet et stort problem. En rundspørge til erhvervsskolerne viser, at skolerne tyr til ventelister, elevstop og undervisning i telte for at klare den voksende efterspørgsel.

Træfagene holder skindet på næsen

Trods høj aktivitet og omsætningsfremgang går indtjeningen for byggesektoren tilbage i 2006. Træfagene har klaret højkonjunkturen bedre end resten af byggebranchen

Byggesektoren oplevede i 2006 et indtjeningsparadoks. Trods høj aktivitet og massiv omsætningsfremgang går indtjeningen for sektoren tilbage. Årsagen er stigende omkostninger til materialer, lønninger og underentreprenører. Samlet set har tømrer- og snedkervirksomheder klaret højkonjunkturen bedre end byggebranchen under et. Her blev materialerne også en større post på udgiftssiden, men træfagene undgår røde tal ved at holde lønomkostningerne nede.

Kontakt:

Pressechef Mogens Hjelm på telefon 40 29 92 32 eller pr. mail: moh@danskbyggeri.dk