Af afdelingschef Vibeke Gaardsholt, Dansk Byggeri

Der er næsten tradition for, at kommunerne overskrider de årlige aftaler, som de indgår med regeringen, om kommunernes økonomi. Hvert år, når kommunernes budgetter bliver kendt, viser det sig, at kommunerne vil bruge flere penge, end de har aftalt med regeringen. Der er næsten også tradition for, at regeringen efterfølgende tilgiver kommunerne, men samtidig løfter pegefingeren. Hvis ikke kommunerne fremover overholder aftalerne, bliver regeringen nødt til at gribe ind. Sådan har det været mange gange før, og sådan var det også med kommunernes budgetter i år. Med en meget vigtig undtagelse. Regeringen gjorde alvor af truslerne.

Derfor behandler folketinget i øjeblikket et forslag om at straffe de kommuner, som bruger flere penge end aftalt. Det skal ske ved at modregne hver krone, som kommunerne bruger for meget, i det bloktilskud, som kommunerne hvert år modtager fra staten. Det gælder for de penge, som kommunerne bruger på drift, dvs. hjemmehjælp, undervisning og børnepasning, men også for de penge, som kommunerne bruger på anlæg, dvs. nybyggeri og renovering af skoler, daginstitutioner, veje og kloakker.

Det kan for så vidt være meget fornuftigt. Kommunerne udgør hovedparten af den offentlige sektor, og hvis der skal være styr på de offentlige udgifter, skal der være styr på kommunerne. Samtidig er det heller ikke urimeligt, at kommunerne skal overholde de aftaler, som de selv har været med til at indgå med regeringen.

Kommunerne har reageret meget stærkt på de nye regler, især når det gælder restriktionerne på anlægsbudgettet. Og man forstår dem godt, for kommuneaftalen for 2008 har ikke fastlagt et loft for anlægsudgifterne. Det har regeringen imidlertid indført med sit efterfølgende lovforslag. I realiteten betyder det, at kommunerne ikke har mulighed for at overføre penge fra et budgetår til et andet. Det har man kunnet tidligere, så de projekter, der af den ene eller anden grund ikke var færdiggjort i løbet af budgetåret, kunne afsluttes. Efter de nye regler bliver kommunerne straffet, hvis de på den måde overfører penge fra et budgetår til et andet, fordi de så overskrider dette års budget. Hermed har regeringen så at sige ændret spillereglerne midt i kampen og tvunget kommunerne til at udskyde planlagte projekter. Kommunerne anslår selv, at det drejer sig om projekter for 2-3 mia. kr.

Den måde at løse problemerne på er ikke uproblematisk. Kommunerne er nødt til at indstille en række projekter, som skulle forbedre de fysiske rammer på skoler, daginstitutioner og plejehjem. Det er velkendt, at mange kommunale bygninger er nedslidte og ikke er gode rammer om de aktiviteter, de lægger hus til. Det har Dansk Byggeri dokumenteret via flere undersøgelser.

Med regeringens anlægsloft står mange kommuner i en situation, hvor de må udskyde den nødvendige genopretning af bygningsmassen, og det er dyrt. COWI har beregnet, at manglende vedligeholdelse kan resultere i et værditab for kommunerne på mellem 15 og 28%. For jo længere man udskyder nødvendig vedligeholdelse, jo dyrere bliver det at genoprette bygningerne. Hermed kan prisen for at udskyde planlagte projekter nemt blive høj.