Bookmark and Share

Spild af ressourcer

Mange års enøjet fokus på gymnasierne som redningskrans har undergravet erhvervsuddannelserne, der står tilbage som videnssamfundets skraldespand. Kommentar af Louise Pihl og Sidse Frich Thygesen, Dansk Byggeri i Information

”Mere uddannelse er vejen frem!”

Ovenstående sætning har været gentaget et utal af gange, de danske unge har hørt efter og i 2012 har der været rekordhøj søgning til de gymnasiale uddannelser. Men er gymnasierne nødvendigvis løsningen på, at vi skal uddanne de unge mere?

95% målsætningen tilsiger, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Ikke at 95 % skal have en studenterhue. I jagten på at nå de 95 % må vi køre erhvervsskolerne i front – og ikke i sænk. Dette gøres blandt andet ved, at kun elever der er vurderet uddannelsesparate kan starte på en erhvervsuddannelse. Er de ikke parate til at påbegynde en erhvervsuddannelse, må de i et andet uddannelsestilbud som eksempelvis 10. klasse med brobygning til erhvervsskole, EGU eller lignende. Det er helt centralt, at der skabes konsensus om, at en erhvervsuddannelse kræver, at eleven er praksisorienteret, men også behersker almene boglige færdigheder, så som dansk og matematik. Udvikling har også ramt de erhvervsuddannedes fag, og derfor kræver det grundlæggende færdigheder at blive en dygtig faglært, der kan bidrage til at øge produktiviteten og forbedre konkurrenceevnen.

Spild af ressourcer
Det ensidige fokus på gymnasiet, der har været det styrende paradigme i dansk uddannelsespolitik under mantraet ’videnssamfund’, har vist sig et dyrt bekendtskab for statskassen. Uddannelse er aldrig spildt, men når 7 % af de unge, der tager en gymnasial uddannelse, aldrig fortsætter på en videregående uddannelse og 14 % efter erhvervelsen af studenterhuen efterfølgende påbegynder en ny ungdomsuddannelse af den erhvervsfaglig slags, så er der noget der ikke stemmer. Denne ’overuddannelse’ koster hvert år den danske statskasse 3,5 mia. kroner. Det er mange penge – alt for mange penge.

Hvis regeringens målsætning om et Danmark som fortsat produktionsland skal hjælpes på vej, bør man sætte øget fokus på de alternative veje til højere uddannelse. Der er diskrepans i mellem mål og midler: Målet er Danmark som højteknologisk produktionsland. Midlet er erhvervsuddannelser, som kun én ud af fem unge aktivt vælger. Fordi størstedelen af de unge – og deres forældre - ser gymnasiet som den bedste og eneste reelle uddannelsesvej efter grundskolen. Vi skal have de unge – og deres forældre - til at overveje en erhvervsuddannelse og overbevise dem om, at svendebrevet ikke er slutningen, men derimod vejen videre, vejen mod mere uddannelse.

For ”…mere uddannelse er vejen frem!” og ifølge 60 %-målsætningen i regeringens 2020-plan skal 60 % af en ungdomsårgang have en videregående uddannelse. Tal fra AKF viser, at det i øjeblikket forventes, at blot 54 % af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse. Hvis dette tal skal hæves til 60 % må vi se på, hvordan vi rådgiver de unge mennesker. Ikke bare frem til en videregående uddannelse, men også til den rigtige videregående uddannelse og ikke mindst: Via den rigtige ungdomsuddannelse. Omvalg koster penge, så der opnås en stor samfundsøkonomisk gevinst, når de unge vælger rigtigt i første forsøg.

Erhvervsuddannelser åbner døre
Som det ser ud nu, vælger en stor del af de danske unge den gymnasiale vej, da den for dem virker som den mest sikre – vejen der åbner døre. I de unges optik står erhvervsuddannelserne i diametral modsætning hertil. Her er vejen kun omkring 3½ år lang, og munder ud i et svendebrev, der markere slutningen på uddannelsesforløbet.

Men sådan ser virkeligheden ikke ud – og det er udfordring at få dette forklaret, både for de unge og deres forældre. Udover den nye mulighed for eux – der kombinerer en erhvervsuddannelse med en studenterhue og giver adgang til at søge om optagelse på ingeniøruddannelser og arkitektskoler, skal vi også anerkende de ’almindelige’ erhvervsuddannelserne som et ligeværdigt alternativ til gymnasierne. Og det gøres bedst ved at fortælle – igen og igen – at erhvervsuddannelser også kan være vejen til et bachelor– eller kandidatbevis. Ikke igennem et traditionelt forløb på universitet, men igennem et mindst ligeså spændende forløb, der starter på en praksisnær erhvervsuddannelse, der giver kompetencer på arbejdsmarkedet. Gennem fx en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, der knytter teori og praksis sammen og retter sig mod erhvervslivet. Og herefter muligheden for en ’top up’-bachelor, der giver adgang til kandidatuddannelser på universiteterne.

For erhvervsuddannelserne er nemlig et reelt alternativ til gymnasiet og åbner døre til videre uddannelse.