Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nabolandene overhaler Danmark

Vi kan ikke følge med Sverige og Tyskland, der vækster langt mere. Men hvis Danmark havde ført en anden politik og kørt i samme høje gear som vores naboer, havde der været råd til fx afgørende investeringer i infrastruktur eller lavere skat, viser nye beregninger.

 

Allerede i 2010 var Sverige tilbage på samme niveau som før krisen. Tyskland kom det i 2011, mens Danmark først forventes at nå til det punkt i år. Siden 2008 og frem til og med i år er Sveriges økonomi vokset med 14 procent, Tysklands økonomi er vokset med 8 procent, mens Danmarks økonomi kun er vokset med cirka 1 procent. Med andre ord: Danmark er ikke rigtig kommet op i gear efter krisen, mens vores naboer kører afsted med høj fart i tredje og femte gear.

 

Hvis den danske økonomi havde haft de svenske vækstrater siden 2008, havde Danmarks årlige værdiskabelse, bruttonationalproduktet, været 233 milliarder kroner større. Hvis Danmark havde fulgt de tyske vækstrater, så havde vi haft 122 milliarder kroner mere at gøre godt med. Det viser nye beregninger fra Dansk Byggeri.

 

- I dag forsøger politikerne at få enderne til at hænge sammen i forhold til de mest basale "bløde" velfærdsudgifter, mens investeringer i fremtiden som fx en havnetunnel, letbaner eller en ny Storstrømsbro bliver udskudt. Og regeringen har som bekendt sit hyr med overhovedet at skaffe et økonomisk råderum til efterårets skatteforhandlinger. Derfor er det deprimerende, at vi især i perioden 2010-2013 tabte så megen potentiel økonomisk udvikling på gulvet i forhold til vores nabolande bl.a. på grund af en fejlslagen økonomisk politik, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.

 

En anden stor udfordring, som politikerne har svært ved at finde penge til, er den voksende mængde af flygtninge, der i øjeblikket kommer til Danmark. Ifølge Det Internationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, koster det cirka 2,1 milliarder kroner om året, hver gang Danmark modtager 5.000 flygtninge.

 

- Med højere vækstrater ville den rent økonomiske del af udfordringen i hvert fald være løst, siger Bo Sandberg.

 

Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Centralbyro, Finansdepartementet, EU-Kommissionen

 

Råd til mere

Hvis Danmark siden 2008 ligesom Sverige var blevet ca. 14 procent rigere, havde det givet økonomisk råderum til eksempelvis at investere i en Kattegatbro mellem Sjælland og Jylland, en havnetunnel i København, en afskaffelse af topskatten og samtidig betale alle udgifterne til folkeskolen, politiet, brandvæsnet, domstolene og fængslerne. Derudover ville der stadig være penge til at modtage 24.000 ekstra flygtninge.

 

En vækst som i Tyskland havde givet lidt færre penge at gøre godt med, men der ville stadig være råd til at betale en ekstra gang for alle vores årlige udgifter til folkeskolen og forsvaret, investere i en havnetunnel, fjerne topskatten og derudover betale udgiften til at modtage yderligere 33.800 flygtninge.

 

- Det illustrerer jo meget tydeligt, hvilke muligheder det giver, hvis man lykkes med at føre en politik, som sparker gang i væksten. Danmark fik i 2010 en henstilling fra EU om at spare på de offentlige finanser. Det medvirkede til en finanspolitik, der i 2011 til 2013 var alt for stram i en periode, hvor der var brug for det stik modsatte, siger Bo Sandberg og uddyber:

 

Vi har sparet os fattige

- Man kan ikke spare sig ud af en krise, der skal også investeringer til. Der skal skabes fremgang både ved at stimulere efterspørgslen og ved at lave strukturreformer. Den økonomiske vækst, der kommer ud af det, har afgørende betydning for, hvad der bliver råd til i fremtiden.

 

Han erkender, at finanspolitikken ikke gør det alene, men at Danmark er afhængig af, hvad der sker i andre lande og særligt i Europa.

 

- Men det har på den anden side ikke forhindret, at Danmark i årene efter finanskrisen har været en ø af økonomisk lavvækst midt i et hav af naboer, der alle rent økonomisk har klaret sig hurtigere og bedre gennem krisen, end vi har. Det gælder Sverige mod øst, Norge mod nord, Storbritannien mod vest samt Tyskland og Polen mod syd, siger Bo Sandberg.

 

Den nuværende finanspolitik er dog nogenlunde fornuftigt doseret, mener Bo Sandberg:

 

- Men når politikerne udskyder udbygningen og vedligeholdelsen af vores veje, letbaner, Storstrømsbroen osv. bør de huske på konsekvenserne af, at vi tidligere har sparet os fattige, og det har vi ikke råd til at gøre igen.

 

 

Kontakt

Bo Sandberg
Cheføkonombsa@danskbyggeri.dk72160142 / 28503819Analyseafdelingen

Barometer som PDF