Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

AMU skal udvikles - ikke afvikles

Dansk Byggeris medlemmer er storforbrugere af AMU-kurser, dels fordi de er påkrævede, dels fordi kurserne er med til løbende af løfte kompetencerne. AMU skal derfor ikke kasseres, men der er et udtalt behov for at gøre AMU både nemmere at håndtere og i bedre kontakt med hverdagen i virksomhederne. Det viser en analyse fra Dansk Byggeri

Af Mogens Hjelm, moh@danskbyggeri.dk

De fleste kender nok bedst AMU for kurser om sikkerhed og certifikater. Det er en værdsat og betydelig opgave, som AMU-systemet løser. Dertil kommer, at AMU er med til at udvikle virksomhedernes kompetencer generelt. Det er her, man tilegner sig de nødvendige færdigheder om fx stilladshåndtering eller kloakarbejde, og det er også her, at ældre medarbejdere bliver holdt skarpe på organiserings- og it-kurser. For mange ufaglærte, der gerne vil prøve kræfter med bygge- og anlægsbranchen, er AMU adgangsvejen, ligesom faglærte via AMU kan omskoles til andre brancher.

Det er således et etableret system, og bygge- og anlægsbranchen booker da også mere end 40.000 kursusdage på mere end 15.000 kurser om året, og det er især sikkerhed, certifikater og arbejdsmiljø, det handler om.

VEU skal reformeres
Nu samler kræfterne sig om en reform af systemet. Der er bred enighed om at gøre ordningen under voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU) mere fleksibel og mindre bureaukratisk. Fra virksomhederne lyder det, at AMU opleves som administrativt tungt, det er ofte besværligt at tilmelde kursister, og der er behov for mere markedsføring og bedre tilpasning til virksomhedernes dagligdag, lyder det fra virksomhederne.

- Det er derfor på sin plads, at det i forbindelse med trepartsaftalen er besluttet at give hele voksen- og efteruddannelsessystemet og dermed også AMU et gemmengribende eftersyn. Men det er også vigtigt at gøre opmærksom på, at uanset forbedringspotentialer, så løfter AMU en helt afgørende uddannelsesopgave for bygge- og anlægsbranchen, som også fremadrettet skal løftes. Det er tiltrængt, at vi får kigget på den måde offentlig efteruddannelse i Danmark er organiseret, men barnet må ikke skylles ud med badevandet, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.

På den baggrund har Dansk Byggeri udarbejdet en analyse, som organisationen vil levere som input til den ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til et nyt VEU-system. Analysen stiller skarpt på bygge- og anlægsbranchens brug og efterspørgsel efter AMU-kurserne og dokumenterer, at AMU spiller en ganske væsentlig rolle i forhold til branchens løbende kompetenceudvikling.

- Der er altid risiko for, at reformiveren løber af med eksperterne, og derfor er det vigtigt for Dansk Byggeri at få betonet, at AMU ikke bare er "nice" men reelt udgør en benhård nødvendighed for bygge- og anlægsbranchens løbende kompetenceudvikling, siger Louise Pihl.

For Dansk Byggeri er det vigtigt at slå fast, at snak om disruption og ændringer af vores gældende arbejdsmarked netop taler for at sikre uddannelser for ufaglærte og faglærte. Ifølge Louise Pihl er vi meget langt fra at kunne skrotte de kurser, som AMU tilbyder.

- De er jo med til at sikre, at netop den omstilling, som fx digitalisering byder på, i høj grad vil øge efterspørgslen efter effektive og målrettede kurser, der kan omskole, tilpasse og udvikle medarbejdernes kompetencer. Det er jo kernen i det, som AMU har tradition for at levere på.

Fylder viden på i stille perioder
Dansk Byggeri har regnet ud, at cirka hver femte medarbejder i medlemsvirksomhederne i løbet af et år kommer på et AMU-kursus. Efterspørgslen er nogenlunde konstant, men der er alligevel 16 procent af virksomhederne, der i dag anvender kurserne mindre, end de har været vant til.

- Og det er ikke på grund af utilfredshed med det faglige indhold, men begrundes i stedet i administrativt besvær, manglende information og lignende. Altså systemets rammebetingelser, som det er oplagt at give et serviceeftersyn i forbindelse med en modernisering af VEU, siger Louise Pihl.



Byggeriet er kendetegnet ved at have mange små virksomheder og generelt flere små virksomheder end andre brancher. De små og mellemstore virksomheder i bygge- og anlægsbranchen bruger hyppigere AMU-kurser end små og mellemstore virksomheder i andre brancher. Knap 30 % af AMU-kursisterne fra bygge- og anlægsbranchen er ansat i virksomheder med under 10 ansatte, mens 42 % af AMU-kursisterne kommer fra virksomheder med 10-49 ansatte. Når små og mellemstore virksomheder på trods af administrativt besvær vælger AMU-kurser til, skyldes det formodentlig lovkrav og behov for kompetencer hos medarbejderne.

- Det er også værd at hæfte sig ved de rationaler, der ligger i virksomhedernes planlægning. Det fremgår således, at virksomhederne meget tydeligt bruger stille perioder, typisk vintermånederne, til at få fyldt kompetencer på. Der er altså høj aktivitet på AMU-kurserne, når der er mindre at lave i virksomhederne. Så frem for at hjemsende medarbejderne, får virksomhederne bedre og klogere medarbejdere at arbejde videre med i de travle sommermåneder. Den høje aktivitet i forårsmånederne vidner også om, at AMU bruges til at forny medarbejdernes kompetencer og gjort dem sikkerhedsmæssigt klar, når man mander op til sommerens arbejde, fortæller Louise Pihl.

    

Fleksibilitet og åbne værksteder
Dansk Byggeri har i analysen om AMU-kurserne også spurgt til virksomhedernes tilfredshed med kurserne. Man kan efter temperament vælge at fokusere på graden af tilfredshed eller graden af utilfredshed.



Det falder i øjnene, at der er 63 procent, som er tilfredse eller meget tilfredse. Det er en ret høj tilfredshed, som dog rummer potentiale til mere. For det vækker også en del bekymring, at 12 procent er utilfredse eller meget utilfredse.

- Det er ikke tilfredsstillende, når hver ottende ikke er tilfreds. Det er samtidig værd at hæfte sig ved, at en meget stor gruppe, hele 25 procent, ikke ved, hvad de skal mene eller kan tage stilling hertil. Det tyder på, at der er et stort behov for bedre markedsføring og tilpasning til virksomhederne, så mål og resultater bliver tydeligere for alle, siger Louise Pihl og tilføjer:

- Det kalder på mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen og fokus på skolernes indsats i forhold til at forstå og opfylde de behov, som virksomhederne efterspørger i hverdagen.

Det svarer helt til de forbedringsmuligheder, som virksomhederne i analysen selv peger på som vigtige i forhold til at anvende AMU endnu mere. Det er et stort indgreb i mange virksomheders hverdag og planlægning at skulle undvære en eller flere medarbejdere i en travl periode, fordi de skal på AMU-kursus. Det er et særligt problem i bygge- og anlægsbranchen, som er følsom i forhold til især vejrlig.

Det ideelle vil derfor være, ifølge analysen, at virksomhederne kunne sende deres medarbejdere på et åbent værksted, når vejret forhindrede dem i "at passe deres arbejde". Dernæst peger virksomhederne på, at kurser ude i virksomhederne ville imødekomme et behov for at undgå at slippe medarbejderne. Åbent værksted og virksomhedsforlagte kurser ville ifølge analyser være forbedringer, der kan bidrage til at øge anvendelsen af AMU-kurser.

- Der er nok ingen tvivl om, at ikke mindst en branche som bygge- og anlægsbranchen udfordrer AMU-systemet på fleksibilitet, og at det skal være inde i overvejelserne, når et fremtidigt system sættes på skinner. Vi skal heller ikke være blinde for andre kursusudbydere, som måske kan tilbyde større fleksibilitet, og det bør indgå i overvejelserne, når systemet gentænkes. Der er behov for fokus på mindre bureaukrati og større fleksibilitet, slutter Louise Pihl.

Efterspørger især sikkerheds- og certifikatkurser
Den mest efterspurgte type af AMU-kurser er muligheden for at få kompetencer inden for arbejdsmiljø og sikkerhed samt certifikater til at overholde eventuelle lovkrav. Herefter følger andre faglige stillads- og kloakrelaterede kurser. Opbygningen af de grundlæggende kompetencer via AMU-kurser giver ufaglærte og faglærte, der skifter arbejdsområde, mulighed for at træde ind på et arbejdsmarked, der ellers ville være lukket for dem. Dermed er AMU-kurserne fremmende for jobmobiliteten.



Læs Dansk Byggeris AMU-analyse her

Louise Pihl-ny.jpg

Kontakt

Louise Pihl
Underdirektørlop@danskbyggeri.dk72160177 / 25666312Regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse (RAU)

Barometer som PDF