Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

En lærling kan godt have flere lærepladser

Dansk Byggeri har fået undersøgt, i hvor høj grad lærlinge er villige til at skifte arbejdssted gennem uddannelsesforløbet. Resultatet er ifølge Dansk Byggeri meget positivt, idet lærlinge viser sig at være både fleksible og villige til at tage læreplads i flere forskellige virksomheder gennem deres læretid. To ud af fem lærlinge har læreplads hos mindst to virksomheder

Af Mogens Hjelm, moh@danskbyggeri.dk

Dansk Byggeri har bedt Danmarks Statistik følge en række lærlinge gennem hele deres uddannelsesforløb i forhold til hvilken virksomhed, eleven har praktikforløb i. Undersøgelsen dækker perioden 2008-2016 og omfatter 27.594 lærlinge med fuldført uddannelse og 20.728 lærlinge, der fortsat er i gang med deres uddannelse.

- Det er et ganske betydeligt datagrundlag, som giver os et godt grundlag til at vurdere graden af fleksibilitet blandt de unge. Det kan være en meget vigtig faktor i forhold til at sikre, at vi får uddannet så mange som muligt – også i de perioder, hvor det har været vanskeligt at finde de lærlingepladser, som vi ideelt set har haft brug for, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.

Tre aftalemuligheder
Virksomhederne kan enten lave en lang ordinær aftale, der løber over hele lærlingens uddannelsestid, en restaftale, der løber over det meste af lærlingeforløbet, eller et kortere aftaleforløb over en periode af læretiden. De forskellige aftalemuligheder sikrer virksomhederne fleksibilitet og øger mulighederne for et godt match mellem lærling og virksomhed.

Undersøgelsen viser, at der fra 2008 og frem er sket en ganske betydelig stigning i brugen af korte aftaler, som fra at udgøre
seks procent af de underskrevne aftaler i 2008 nu udgør knap 40 procent.

- Det er markant, og det kan naturligvis hænge sammen med, at virksomhederne under krisen har været mindre tilbøjelige til at binde sig til de lange lærlingekontrakter. Der skal være en forventning om, at der bliver fyldt på ordrebogen, hvis man skal turde binde an med et langt uddannelsesforløb, siger Louise Pihl og tilføjer:

- Det passer meget godt med, at selvom brugen af kortere aftaler er steget, er størstedelen af de byggefaglige lærlinge fortsat i praktik på den samme virksomhed igennem hele deres uddannelse. Det kan skyl
des, at virksomheden først laver en kort aftale med lærlingen med baggrund i ordrebogen og dernæst efterfølgende opdager, at den godt tør binde an med en restaftale for den resterende del af læretiden.



To eller flere lærepladser er blevet almindeligt
Undersøgelsen viser samtidig, at to ud af fem lærlinge ikke kører til samme adresse i hele praktikperioden. De har to eller flere arbejdssteder i løbet af deres lærlingetid.

- Et skift i arbejdssted kan også være en konsekvens af et samarbejde mellem to virksomheder, hvor en virksomhed overtager den anden virksomheds lærling på grund af færre opgaver i en periode, og generelt kan det være ganske positivt at prøve kræfter med flere arbejdssteder, understreger Louise Pihl.



Forskel på fag
Dansk Byggeris undersøgelse viser, at der er meget store forskelle mellem de enkelte fag inden for bygge- og anlægsfagene. De store fag som tømrer, murer og snedker har oftere flere arbejdssteder i løbet af hele deres læretid end fx maskinsnedkere. Blandt tømrer-, snedker- og murerlærlinge har cirka hver femte flere end tre arbejdssteder, mens det kun gør sig gældende for 1 ud af 25 af maskinsnedkerne.

- I den forbindelse er det værd at understrege, at flere uddannelsessteder ikke ser ud til at forringe kvaliteten. Fx viser det sig, at der er sket en stigning i andelen af svendeprøver, der antages med enten ros, bronze eller sølv for murer-, struktører og brolæggeruddannelserne, mens tømrerne holder niveauet tilnærmelsesvis konstant. Det viser, at den øgede brug af korte aftaler ikke har effekt på kvaliteten – snarere tværtimod.

Kontakt

Louise Pihl
Underdirektørlop@danskbyggeri.dk72160177 / 25666312Regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse (RAU)

Barometer som PDF