Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

BoligJob-løfte indfriet på første dag

Dansk Byggeri jubler over bredt forlig om hurtig fortsættelse af BoligJobordningen. Den vil blive genindført i den kendte version, men vil gradvis blive ændret efter 2015 i grøn retning og vil også komme til at omfatte lejere

Regeringens har på Dag 1 indfriet Venstres løfte om en hurtig genindførelse af BoligJob-ordningen med tilbagevirkende kraft. Regeringen har indgået aftalen med De konservative, Alternativet, SF og DF.

- Det er ikke bare godt for byggeriet, det er godt for hele Danmark, og vi glæder os over at en meget bred forligskreds så hurtigt har realiseret Dansk Byggeris store ønske om en fortsættelse af ordningen, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Lars Storr-Hansen understreger, at netop BoligJob-ordningen har vist sig at være effektiv mod sort arbejde, har bidraget til at sikre grønne investeringer i boligen og har været meget velkommen i yderområder. Hertil kommer, at der er skabt mange praktikpladser oven i de 4-5.000 job, som Dansk Byggeri har beregnet, at ordningen har leveret hidtil.

Ifølge det forlig der nu er indgået, skal ordningen fortsætte efter de samme regler, som var gældende før ordningen ophør. Men det er herefter planen, at ordningen gradvist skal ændres i en mere grøn retning, og at ordningen efter 2015 også vil kunne benyttes af lejere. Det forventes, at fradraget øges fra 15.000 kr. til 18.000 kr. pr voksen i husstanden.

Kontakt
Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, telefon 41 19 33 04
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32