Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Bygninger har en central rolle i den grønne omstilling

Hvad er ambitionerne, og hvad vil regeringen investere i den grønne omstilling? Er der øje for, at en ambitiøs målsætning for den danske energipolitik kan omsættes til indtjening for Danmark?

 

Af Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

Uden mål er det svært at score. Sådan er det i sportens verden – men også når det gælder den grønne omstilling, og siden den nye regering kom til i sommer, er der sendt helt andre signaler om mål og midler for den grønne omstilling. Det har skabt masser af usikkerhed i det erhvervsliv, der har fokus på området.

For hvad er ambitionerne, og hvad vil regeringen investere i den grønne omstilling? Er der øje for, at en ambitiøs målsætning for den danske energipolitik kan omsættes til indtjening for Danmark?

Det er der forskellige svar på. Formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen siger, at ”Den grønne omstilling skal accelereres, ikke forsinkes. Det er dyrt og farligt at tøve med klimaindsatsen”, men klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt taler om, at ”omstillingen skal være realistisk”.

I byggeerhvervet er vi optaget af, hvilken rolle bygninger skal spille i den grønne omstilling. Ikke uden grund, da bygningsbestanden bruger knap 40 pct. af det samlede energiforbrug. Vi har da også i mere end ti år arbejdet målrettet med innovation og udvikling af krav til bygningers energiforbrug. Ikke mindst samarbejdet mellem myndigheder og erhverv om planlagte skærpelser af energikrav til nybyggeri har vist sig at være en meget effektiv vej til, at vi i dag opfører nybyggeri, der kræver den halve mængde energi i forhold til det, vi forsynede nybyggeri med for 10 år siden.

Hvilken rolle skal energirenovering og -effektivisering af den bestående bygningsmasse så spille, og vil vi være i stand til at udløse det potentiale på 50 pct. energireduktion, som erhvervet anviste i et initiativkatalog i 2013?

Det burde være en selvfølgelighed, at byggeerhvervet kommer til at byde aktivt ind i den energikommission, som energiministeren står over for at nedsætte. Dels for at sikre, at der er fokus på såvel fossilfri energiproduktion som energieffektivisering men også for, at der for alvor kan blive tænkt i sammenhænge mellem energiproduktion, energilagring og perspektiver i forskydning af energiforbrug.

I sidste ende handler det om, at der skal anlægges et helhedssyn, der sikre en samfundsøkonomisk effektiv omstilling af vores energisystem, hvor produktionskapacitet skal sammenholdes med behovet for tilført energi og dermed energieffektivisering.

Og indsatsen er ikke ligegyldig i forhold til fx markedsmuligheder. I byggeriet kan vi fremvise mange virksomheder, der på bedste vis har forstået at omsætte klart og tidligt udmeldte mål på energiområdet til nye produkter, der afsættes på eksportmarkederne. Og det er ikke noget lille potentiale vi her taler om.

Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at markedet for energieffektivt byggeri vil vokse til 895 mia. kr. i 2020. Og opnår man ved COP21-mødet i Paris en aftale om, at holde temperaturstigningen i dette århundrede under to grader, vil det kræve massive investeringer i energieffektiv teknologi og bæredygtigt byggeri. Helt op til 53.000 mia. kr. i perioden 2015-2030, vurderer IEA.

Det er altså ikke ligegyldigt, hvilke mål vi afstikker nationalt og internationalt. Der er store markedspotentialer for dem, der kan levere løsningerne. Og det bør både Danmark og den danske byggebranche satse stort på at blive en del af.

Derfor skal bygninger og ikke mindst energirenovering af bygninger have en central rolle i den grønne omstilling – og det bør der være fokus på i den kommende energikommission.