Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Danmark vender det blinde øje mod Sverige

Herhjemme har vi afviklet BoligJob-ordningen. Men i Sverige er såvel håndværkerfradrag som hjemmeserviceordning en vigtig del af svensk økonomisk politik og nærmer sig nu 20 mia. kr. årligt. Ordningen er i Sverige tilmed en overskudsforretning

04-02-2015

Selvom også Sverige har nedjusteret de seneste vækstprognoser, har svensk økonomi i de senere år klaret sig langt bedre end den danske. En af de meget jordnære årsager er, at vores naboer har formået at markedsgøre en række service- og håndværksydelser, der i Danmark typisk udføres som sort arbejde, gør-det-selv eller gør-det-slet-ikke. Vores naboland har siden 2009 haft de meget omfattende og ambitiøse RUT- og ROT-avdrag, der år for år vinder større udbredelse, og som også er videreført af den nye svenske S-regering.  

- Helt friske tal fra de svenske skattemyndigheder viser, at der i 2014 blev givet håndværker- og servicefradrag for i alt 19,5 mia. SEK, svarende til godt 0,5 % af Sveriges BNP, forklarer cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Til sammenligning kostede den danske BoligJob-ordning ifølge Finansministeriet 1,1 mia. kr. Dansk Byggeri vurderer dog, at den reelle omkostning snarere ligger mellem 200 og 300 mio. kr. Under alle omstændigheder udgør beløbet under 0,1 % af Danmarks BNP.  

- Når man tænker på, hvor billig den danske BoligJob-ordning var, og hvor lavt støtteniveauet er i forhold til de tilsvarende svenske ordninger, så er det imponerende, at håndværkerfradraget nåede at blive en så stor succes med ca. 560.000 brugere, bredt geografisk fordelt i landet. Ordningen skulle snarere have været udvidet efter svensk forbillede end nedlagt, siger Bo Sandberg.  

I 2014 var der ca. 1,1 millioner svenskere, der benyttede det svenske håndværkerfradrag, ROT, og godt 600.000 der fik tilskud, primært til rengøring, under hjemmeserviceordningen, RUT. Det har givet titusindvis af arbejdspladser og har eksempelvis betydet, at man fra et nulpunkt i 2009 nu er nået op på over 18.000 virksomheder, der udfører rengøringsopgaver i private hjem i 2014. Stort set alle er små selvstændige iværksætterfirmaer, der primært beskæftiger kvinder med anden etnisk oprindelse end svensk.  

- I Sverige bidrager RUT- og ROT-ordningerne i høj grad til, at mange indvandreres første møde med det svenske arbejdsmarked er på det hvide marked i stedet for det sorte. Og det samtidig med at man herhjemme har problemer med at få indvandrere og efterkommere ud på det normale arbejdsmarked, konstaterer Bo Sandberg.  

Ifølge Dansk Byggeri understreger de nye svenske tal blot, hvor ærgerligt det er, at regeringen hellere vil fornøje sig med at nedjustere vækstprognoser, mens man forgæves prøver at opfinde den dybe tallerken selv.  

- Men hvad forestiller man sig egentlig i Finansministeriet? Tror man, at det er for sjovt, at Sverige i stor politisk og økonomisk konsensus med vidtåbne øjne bruger tæt på 20 mia. kr. årligt på håndværks- og servicefradrag? Svenskerne er vel næppe idioter, som kaster de svenske kroner i grams, pointerer Bo Sandberg afslutningsvis.
 
Kontakt:
Cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, telefon 28 50 38 19
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32