Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Skab vækst gennem voksen- og efteruddannelse

Der soves i timen i uddannelsesdanmark - 18 procent af danskerne får i dag ikke en kompetencegivende uddannelse, men risikerer at havne på samfundets sidelinje

Af adm. direktør Stina Vrang Elias, Tænketanken DEA,
forbundsformand Kim Simonsen, HK/Danmark og
adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri

12-05-2015   Uddannelsesdanmark har lullet sig selv i søvn i troen på, at vejen til økonomisk frelse ene og alene går gennem flere unge, der tager lange videregående uddannelser i ét hug. Den kommende regering bør nedsætte et udvalg, som skal se voksen- og efteruddannelsessystemet efter i sømmene, så vi får alle danskere med på uddannelsestoget.

18 procent af danskerne får i dag ikke en kompetencegivende uddannelse, men risikerer at havne på samfundets sidelinje. Det er oven i købet en gruppe, som ikke bliver mindre med årene.. Opfordringen herfra er klar: En ny regering skal give arbejdet med at sikre kompetencegivende uddannelse og job til alle vores unge 1. prioritet, hvad enten det er i det ordinære system eller i voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU).

Vi står ikke på bar bund. Der er gennemført reformer af folkeskolen og af erhvervsuddannelserne for at få flere unge godt i vej i et samfund, hvor livet som ufaglært er op ad bakke. Vi står overfor at vinke farvel til 210.000 ufaglærte arbejdspladser, fordi arbejdsmarkedets kompetencekrav bliver stadigt mere komplekse. Det betyder, at behovet for uddannet arbejdskraft stiger med næsten 300.000 personer. Samtidig blæser der mildere økonomiske vinde ind over Danmark, så der er brug for at få gang i det dobbelte løft – at ufaglærte opkvalificeres til faglærte og faglærte løftes til videregående niveau.

Vi er derfor nødt til at fokusere indsatsen. Ellers varer det ikke længe, før aviserne igen kan berette om flaskehalse på arbejdsmarkedet og virksomhederne om ørkenvandring efter kvalificeret arbejdskraft. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står vi over for en mangel på faglært arbejdskraft på 32.000 i 2020 Det er et stort samfundsøkonomisk problem, der kræver politisk handling og medspil fra arbejdsmarkedets parter.

Får vi nok for pengene?
Reformen af erhvervsuddannelserne, som træder i kraft efter sommerferien, er en vigtig del af løsningen. Det er helt centralt at så mange som muligt får en uddannelse, mens de er unge. Desværre er vi et stykke vej fra den ambition, og så må vi også udnytte VEU-systemet til at få flere med. Vi bruger over 130 milliarder kroner på uddannelse hvert år – fra folkeskole til forskerskole. Heraf udgør VEU 4,8 milliarder kroner – eller 3,5 procent. Det er et politisk spørgsmål, om det er for meget eller for lidt. Men lad os diskutere om vi bruger pengene effektivt og om balancen er den rette, når det gælder om at flere skal have uddannelse og fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Kan vi mon nå længere på literen ved at tippe balancen en smule til fordel for VEU, så vi får bedre fat i de mange, som ikke kom med på uddannelsestoget i første omgang?

Trods stærke politiske ambitioner er der i dag et stykke vej til, at det dobbelte uddannelsesløft bliver til virkelighed. Udviklingen rammer især de ufaglærte hårdt. Der kan være flere grunde til, at det er svært at realisere det dobbelte uddannelsesløft, fx manglende motivation til uddannelse og virksomhedernes prioritering af medarbejdernes kompetenceudvikling. Én anden årsag kan være, at social baggrund fortsat har stor betydning for, om man tager en uddannelse – hvad enten det sker tidligt eller senere i livet.

Ringe social mobilitet
Disse forhold ændrer ikke på, at alt for mange danskere i den nuværende arbejdsstyrke ikke har en kompetencegivende uddannelse. Chancelighed har været – og er fortsat – grundtanken bag det danske uddannelsessystem. Derfor har Tænketanken DEA set nærmere på, hvordan VEU bidrager til at bryde den negative sociale arv og giver voksne mulighed for at løfte sig i uddannelsessystemet – uanset, hvilke kår de måtte komme fra.

Resultaterne er ikke opløftende. Trods alt løfter VEU den sociale mobilitet mere end ordinær uddannelse, for i det ordinære uddannelsessystem er der en kraftig sammenhæng mellem forældre og voksne børns højeste fuldførte uddannelse. Sociologisk forskning viser således, at den negative sociale arv i Danmark ikke er blevet brudt de seneste 40 år trods et massivt uddannelsesløft i befolkningen. VEU gør altså en forskel, men, det er  værd at nævne, at VEU ikke for alvor øger den sociale mobilitet ved at løfte ufaglært til faglært. Kun fra faglært til enten kort videregående eller mellemlang videregående uddannelse.

Nyt udvalg bør gentænke VEU
En stor del af voksen- og efteruddannelsesindsatsen sker via AMU-systemet, der ofte hænges ud for at være langt væk fra virksomhedernes virkelighed, for stift og for administrativt tungt. Selvom der er noget om snakken, har AMU en vigtig rolle i at klæde ufaglærte og faglærte på til at understøtte vækst og udvikling i både offentlig og privat sektor. AMU skal både kunne sikre bestemte formelle kompetenceniveauer og bane vejen for, at ufaglærte får fodfæste på arbejdsmarkedet, at faglærte bliver efteruddannet og at vi får et fleksibelt arbejdsmarked.

Vi mener, at der er behov for diskussion om, hvordan vi bruger de offentlige midler mest effektivt. Og til at se på rollefordelingen mellem erhvervsuddannelserne og AMU. Derfor opfordrer vi til, at regeringen efter det kommende folketingsvalg nedsætter et udvalg, som kigger VEU-systemet efter i sømmene, gentænker økonomi og parternes bidrag og ikke mindst formulerer nationale målsætninger for, hvor mange voksne danskere, der skal løftes uddannelsesmæssigt gennem VEU. Uden konkrete mål får vi ikke forpligtet politikerne, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne på at løse vores uddannelsesproblem.

Vi kan bruge pengene bedre. Både på at give de faglærte bedre muligheder for specialisering og virksomhederne mere fleksibel efteruddannelse. Parterne er klar til at tage ansvar for at finde permanente løsninger for, at vi også i fremtiden har et voksen- og efteruddannelsessystem, der skaber værdi for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet.