Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Højdespringere og dykkere i erhvervsvenlighed

Viborg og Gentofte er rykket 50 pladser eller mere op på ranglisten over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. De er dermed årets højdespringere, mens Horsens og Odsherred tager de dybeste dyk i en mindre erhvervsvenlig retning

03.07.15 - Mens nogle kommuner har oppet sig, er der andre, der har gjort sig knap så umage. Viborg er årets højdespringer i erhvervsvenlighed. Kommunen er rykket hele 57 pladser frem på Dansk Byggeris liste over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner - skarpt efterfulgt af Gentofte, Halsnæs og Vejle.

- Det er godt gået, at Viborg har forbedret sig så meget, at de har overhalet næsten halvdelen af alle landets kommuner. Jeg glæder mig også over, at en kommune som Gentofte har skruet op for erhvervsvenligheden. De fleste kommuner i hovedstadsområdet ligger jo desværre i den mindre erhvervsvenlige ende, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

I den anden ende af skalaen findes de kommuner, som har taget det største dyk i erhvervsvenlighed. Her finder vi Horsens, som er gået hele 77 pladser tilbage. Også Odsherred, Brøndby og Kolding har taget nogle gevaldige dyk, og er og gået henholdsvis 52, 47 og 41 pladser tilbage.

- Der er blevet taget nogle ordentlige hop i både den ene og den anden retning, og for de kommuner, som har taget det største dyk, er der ikke andet at gøre, end at tage arbejdstøjet på og gøre sig mere umage. Der er hård kamp om pladserne midt i feltet, og det er tydeligt, at man kan rykke mange pladser ned ved at andre rykker. Det viser, at det nytter at gøre en indsats, og at man ryger ned ad listen ved ikke at gøre det, siger Torben Liborius og tilføjer:

- Vi har heldigvis en god dialog med kommunerne, og jeg håber, at den kan være med til at inspirere dem til at finde ud af, på hvilke områder de med fordel kan sætte ind og forbedre sig.

Se listen over højdespringere og dykkere her

Se ranglisten på s. 4 og læs analysen af kommunernes erhvervsvenlighed her

Se detaljerede data-ark for de enkelte kommuner her

Kontaktinformation:
Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, telefon 23 32 34 95
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65