Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Hvem kan spejle sig i udkantsdanmark?

Vi kan og skal ikke standse den globale trend, urbaniseringen er, men der er brug for, at vi går på to ben, for land og by er hinandens forudsætninger

Af økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen

Udkantsdanmark. Et ord der vækker følelser, ikke mindst hos dem der bor der, for nogen føler, de får skudt noget i skoene. Ord skaber holdninger, lyder det, og man forsøger sig med mere eller mindre vellykkede variationer som guldkanten, vandkanten eller det politisk neutrale yderområder. Før ordet udkantsdanmark var opfundet, kunne man på stenbroen finde københavnere, der kunne sige ”Jylland” med en blanding af dødsangst og arrogance i stemmen, ligesom man i Jylland kunne finde det modsatte. I virkeligheden er valget af ord ligegyldigt – det er måden, det bliver sagt, der er det altafgørende. Er der respekt og forståelse for andre dele af landet, end den hvor man selv bor?

Det giver mening at sammenligne storbyerne internt med hinanden, at sammenligne de gamle købstæders udvikling og at sammenligne landdistrikterne. For der er områder i Danmark, der ligner hinanden mere end andre, og vilkårene er ikke ens for alle. Danmark er et lilleputland og i stedet for at foragte hinanden internt, bør vi se på, hvordan vi gør kagen større i stedet for at slås om det stykke, der er foran os nu.

Når man opdeler bruttonationalproduktet regionalt, kan man se, at 46 % af Danmarks produktion bliver skabt i det østjyske bybånd samt København og omegn, mens de resterende 54 % bliver skabt udenfor de to største vækstområder. Denne erkendelse har mange af kommunerne, der ikke kan lukrere på en god beliggenhed, for længst fået. I Dansk Byggeris årlige analyse af erhvervsvenlighed er det slående, hvordan flertallet af kommuner, der består af små og mellemstore byer, arbejder systematisk med at skabe gode rammevilkår for vækst. Når befolkningsstrømmene ikke blæser i kommunens retning, så må man gå den ekstra mil for at holde på og udbygge det erhvervsliv, man allerede har.

Men hvis vi kunne få ryddet de underliggende knaster væk som dårlig internetforbindelse, for få investeringer i infrastrukturen og svær rekruttering af de rette medarbejdere, kunne kommunerne nå meget længere. Ligesom man i storbyerne ville nå meget længere ved at tage ved lære af yderkommunernes indsats for gode rammevilkår til erhvervslivet. Løsningen er ikke den samme for land og by, men der er uforløste gevinster begge steder.

Vi kan og skal ikke standse den globale trend, urbaniseringen er, men der er brug for, at vi går på to ben, for land og by er hinandens forudsætninger. Hvis det skal lykkedes, er vi nødt til at se mere nuanceret på udkantsdanmark. Der er forskel på, hvilke udfordringer en mindre landsby midt i et landdistrikt har, og hvilke udfordringer hovedbyen i området står med. Men begge udfordringer skal løses, så det er attraktivt for de erhvervsaktive at bo netop der, hvor de ønsker. Og så bør vi diskutere, om begrebet udkantsdanmark er for bredt. For med et ord, der dækker over forskellige problemstillinger og dermed kræver forskellige løsninger, er det vel logisk nok, at mange har svært ved at spejle sig i udkantsdanmark.


Bragt i Jyllands-Posten den 13. november 2015.