Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Leverandører, der tager ansvar for skjulte fejl og mangler

Entreprenører har ansvaret for skjulte fejl og mangler i ti år – det har leverandørerne ikke nødvendigvis, men på www.mangelansvar.dk kan man se hvilke leverandører, der faktisk påtager sig ansvar

Når man som entreprenør sætter en dør i et byggeprojekt for en privat kunde, så har man ansvaret for, at den dør holder i ti år. Viser det sig, at der er skjulte fejl er det imidlertid ikke sikkert, at leverandørens ansvar løber tilsvarende længe.

www.mangelansvar.dk kan entreprenører finde de leverandører, der tager mangelansvaret på sig i samtlige ti år.
 
Med registreringen kommer den udførende entreprenør ikke til at stå alene med et ansvar for skjulte mangler ved leverandørens materialer, siger Jette Snoer, direktør i Dansk Byggeri.

Ansvar vækker tillid
Listen med de leverandører, der tager de ti års mangelansvar ligesom entreprenørerne, gavner ifølge Dansk Byggeri på flere fronter, fordi det signalerer produkter af høj kvalitet.

- Registreringen af et ti-årigt ansvar på byggematerialer vil skabe øget tryghed hos kunderne. Ved at registrere sine byggematerialer viser leverandøren, at han står inde for sine produkter, siger Jette Snoer.

For at det ti-årige ansvar skal gælde, så skal slutkunden være forbruger. Derudover skal leverandøren være registreret, på det tidspunkt hvor en aftale bliver lavet.

Kontakt:
Branchedirektør, Jette Snoer - 72 16 02 75,  jsn@danskbyggeri.dk