Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Medarbejderen skal selv betale fartbøden

Efter lovændringen, der sender en fartbøde til bilens ejer og ikke føreren, har Dansk Byggeri udfærdiget en blanket, der sikrer arbejdsgiverne mod at hænge på bøden

Efter lovændringen, der sender en fartbøde til bilens ejer og ikke føreren, har Dansk Byggeri udfærdiget en blanket, der sikrer arbejdsgiverne mod at hænge på bøden

Dansk Byggeri har reageret på den lovændring der gør, at en fartbøde nu bliver sendt til køretøjets ejer og ikke fører. Medlemmer af Dansk Byggeri kan downloade en blanket, hvor medarbejdere, der kører for hurtigt i firmabilen, forpligter sig til selv at hæfte for en eventuel bøde.

Blanketten gør det klart for medarbejdere, at firmabilen kun er til erhvervsmæssig brug, og at færdselsloven skal overholdes.

Bliver færdselsloven ikke overholdt, kan medarbejderen blive trukket i løn tilsvarende en eventuel bøde eller i grove tilfælde blive opsagt.

Ændringen i loven, som sender bøden direkte til bilens ejer, trådte i kraft den 1. februar i år. Virksomheden får tilsendt en fartbøde, hvis en medarbejdet i firmabilen kører op til 30 procent for hurtigt, og hvis fartovertrædelsen bliver fanget af en fotovogn.

Lovændringen falder sammen med, at der også fra den 1. februar er kommet betydeligt flere fotovogne i Danmark. Det er sket for at forsøge at nå målet om færre uheld i trafikken forbundet med fart.

Blanketten med navnet ’Erklæring for anvendelse af varebiler på gule plader’ kan downloades fra Dansk Byggeris servicebutik ved at følge linket.

Kontakt:
Konsulent Rannvá Næss Nónfjall, Dansk Byggeri, telefon 60 86 67 88
Journalist Mikkel Guldbjerg Jensen, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 74