Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nyt nummer af magasinet Byggeriet

Magasinet Byggeriet har i dette nummer besøgt en af de to kvinder, der arbejder på udgravningen af den københavnske metro, undersøgt hvad det går ud på, når en håndværksvirksomhed adopterer en folkeskoleklasse og været forbi en bornholmsk virksomhed, som har 20 flygtninge ansat

Dybt under den københavnske muld er tusindvis af bygningsfolk i gang med at etablere den kommende metrocityring. Tina Skou er én af kun to kvindelige medarbejdere på det store byggeri, hvor langt hovedparten af kollegerne tilhører det modsatte køn. Byggeriet har mødt hende til en snak om hverdagen og om, hvorfor hun skiftede jobbet som radiograf ud med et arbejde i sikkerhedssko og arbejdsbukser.

Jakon A/S har adopteret en folkeskoleklasse fra Hedegaardsskolen i Ballerup. Byggeriet har været med virksomhed og skoleklasse på byggepladsbesøg og undersøgt, hvad adoptionen går ud på, og hvorfor Jakon håber, at ordningen kan få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Byggeriet har også været en tur på Bornholm og besøge PL Beton, hvor 20 ud af de 100 ansatte har en flygtningebaggrund. Hos PL beton er holdningen, at der skal være plads til alle, og virksomheden er glad for at få nye dygtige medarbejdere, mens de på samme tid yder en indsats for at integrere flygtningene på øen.

Du kan også læse om den nye udbudslov, blive klogere på, hvordan din virksomhed får gratis hjælp til arbejdsmiljøet og finde ud af, hvorfor byggeri i Grønlands sne og kulde giver helt anderledes udfordringer, end byggeri i Danmark.


Læs Byggeriet som bladrefunktion
 
Læs Byggeriet som PDF