Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Produktionspanelet glemmer byggeriet

Tager man panelets logik for gode varer, har byggeriet altså ikke den store effekt og indvirkning på industrien – udover at bygge og renovere produktionshallerne, når det er nødvendigt. Intet kunne dog være mere forkert

Af adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri

26.05.15 - Det er problematisk, når Produktionspanelet, nedsat af regeringen for at komme med anbefalinger til at styrke Danmark som produktionsland, kategoriserer hele bygge- og servicebranchen som følgeerhverv, hvis eneste formål er at levere ydelser til industrien. Specielt når vi ved, at byggeriet er den branche, der skaber flest arbejdspladser i industrien.

Der er blevet gjort meget for at forbedre forholdene for erhvervslivet de seneste år, men vi er langt fra i mål. Siden krisen satte ind i 2008, har Danmark mistet i omegnen af 75.000 industrijob – hvilket svarer til, at mere end hvert femte danske industrijob er forsvundet.

Udviklingen er et kæmpe problem. Det er vigtigt, at vi har en stærk industri i Danmark, da det sender ringe ud i andre dele af økonomien – herunder byggebranchen. Og det er vigtigt, at vi er et land, hvor produktionsvirksomheder stadig ønsker at være og etablere nye arbejdspladser. ”Made in Denmark” skal ikke høre fortiden til.

Det var derfor med ekstra stor spænding, at vi tog imod Produktionspanelets anbefalinger i sidste uge. Og langt størstedelen af forventningerne blev skam også indfriet.

De fleste af anbefalinger er ganske fornuftige: Bedre adgang til kapital, hurtigere offentlige sagsbehandling samt bedre afskrivningsregler, for blot at nævne nogle af anbefalingerne, vil uden tvivl gøre det nemmere og mere attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark.

Uanset hvem som skulle gå hen og vinde næste folketingsvalg, kan jeg kun anbefale hurtigst muligt at få gjort anbefalingerne til virkelighed.

Der er dog visse steder, hvor panelets anbefalinger er decideret problematiske. Nemlig når de i ramme alvor påstår, at alle brancher, udover industrien, er følgeerhverv til industrien. Mener panelet virkelig, at hele servicesektoren, der beskæftiger ca. 70 % af alle privatansatte, blot er et følgeerhverv? Og hvad med byggeriet, der beskæftiger i omegnen af 150.000, er dets eneste funktion virkelig kun at levere ydelser til industrien? Noget kunne desværre tyde på, at panelet selv tror på den vildfarelse.

For at styrke industrien anbefaler panelet således, at priserne sænkes i byggeriet ved, at der skabes mere konkurrence. Industrivirksomheder vil derved blive mere konkurrencedygtige, når deres omkostninger til byggeri sænkes.

Det er sådan set heller ikke principielt forkert. Men tager man panelets logik for gode varer, har byggeriet altså ikke den store effekt og indvirkning på industrien – udover at bygge og renovere produktionshallerne, når det er nødvendigt.

Intet kunne dog være mere forkert. Og jeg vil på det stærkeste advare imod, at denne forståelse af jobskabelse i industrien bider sig fast.

Byggeri skaber industrijob
Bygge- og anlægssektoren har en kæmpe betydning for vækst og jobskabelse i industrien.

Der er ikke mange, der ved det, men byggeri- og anlægsbranchen er den branche, som skaber flest job i industrien. Ifølge en analyse fra DAMVAD skabes der 16 nye job i industrien hver gang, der skabes 100 job i byggeriet. Hvilket er mere end nogen anden branche. Sagen er nemlig den, at hver gang en dansk husejer får renoveret sit hus, en ny bygning opføres og en nye vej eller en tunnel anlægges, skal der bruges danske byggematerialer og bygningsudstyr. Alt sammen materialer og udstyr, som fremstilles af danske produktionsvirksomheder.

Ingen brancher når op på siden af byggeriet, når det gælder om at sikre vækst og job i danske industrivirksomheder. Det har den simple årsag, at det efterhånden er et af de eneste større erhverv, hvor langt størstedelen af værdikæden stadig er placeret i Danmark.

Det er derfor, at filmen knækker for panelet, når det reducerer byggeriet til en leverandør af bygninger og infrastruktur til industrien.

Den del af industrien der producerer byggematerialer er både en vigtig del af Danmarks samlede økonomi og besidder et kæmpe udviklingspotentiale. Byggematerialeindustrien producerer for knap 56 mia. kr. årligt og beskæftiger ca. 34.000 personer – derudover kommer 20.000 ansatte uden for sektoren selv, men som er direkte afhængige af at levere varer til sektoren. Byggematerialeindustrien er således den tredjestørste industribranche målt på beskæftigelse.

Så i stedet for at se dele af dansk erhvervsliv som et tyngende følgeerhverv, bør vi i stedet turde investere i Danmark ved at fokusere på de områder, hvor vi allerede internationalt har et forspring, og hvor efterspørgslen vil stige fremadrettet. Fx inden for klimatilpasningsløsninger og energirenovering, hvor mange danske bygge- og anlægsvirksomheder i dag har en styrkeposition.

Det må derfor efterhånden være tydeligt for enhver, at opdelingen af erhvervslivet i virksomheder, der producerer, og virksomheder, der leverer services, ikke giver megen mening. Det er en forældet måde at se verden på, og designer man politik på den baggrund, så er det dømt til at mislykkes.