Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Retsforbehold skaber ulige vilkår på det indre marked

Den 3. december skal danskerne stemme ja eller nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Dansk Erhverv og Dansk Byggeri er glade for, at vi får mulighed for at gøre op med retsforbeholdet, som vi kender det

Af Henriette Thuen, EU & internationale relationer, Dansk Byggeri, og
Kasper Ernest, EU & International, Dansk Erhverv

Det retlige samarbejde er selve fundamentet under EU’s indre marked. For danske virksomheder er Danmarks retsforbehold en alvorlig hæmsko, for det betyder, at vi ikke er omfattet af en grundlæggende del af det europæiske samarbejde. Forbeholdet gør det sværere for danske virksomheder at inddrive deres gæld i udlandet, end det er for deres europæiske konkurrenter. Danske virksomheder løber derfor en større risiko end virksomheder fra andre EU-lande, når de handler på det indre marked, og risikoen er kontant for virksomhederne.

En lille transportvirksomhed i Nordjylland er en af de små danske virksomheder, der har følt konsekvenserne af de uligheder, retsforbeholdet fører med sig. Virksomheden, der ønsker at forblive anonym, handler flittigt på EU’s indre marked. For tre år siden gik en af virksomhedens internationale kunder konkurs. Direktøren afsatte penge til advokater og inkasso, men trods indsatsen lykkedes det kun den danske virksomhed at inddrive noget af gælden fra kundens danske afdeling og slet intet fra skyldnerens udenlandske afdelinger. Et sådant tab er kostbart for en lille virksomhed.

Tabte penge og advokatomkostninger er i sig selv alvorlige, men endnu værre er det, at banken afviser at låne virksomheden penge til at udvide aktiviteterne i udlandet på grund af den høje risiko ved at drive forretning uden for landets grænser.

- Jeg vil gerne tage skridtet videre for min virksomhed, men der er for store risici til, at det kan lade sig gøre. En ændring af retsforbeholdet vil være et skridt i den rigtige retning til at give mig og mine konkurrenter i EU lige vilkår, siger direktøren.

Store virksomheder har pondus til at udjævne de uligheder, retsforbeholdet skaber for dansk erhvervsliv på EU's indre marked. De har ressourcer til at ansætte advokater, der kan hjælpe dem med at navigere i junglen af konkurslovgivninger, som danske virksomheder som de eneste i EU, er nødt til at sætte sig ind i land for land. Den mulighed har mange små og mellemstore virksomheder ikke. Retsforbeholdet rammer derfor de små og mellemstore virksomheder uforholdsmæssigt hårdt, selv om de er grundstenen i dansk økonomi.

Den nordjyske transportvirksomhed er langt fra den eneste danske virksomhed, der oplever problemer som følge af retsforbeholdet. En undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer viser, at 35 % af de adspurgte inden for de seneste 5 år har oplevet, at en kunde fra et andet EU-land ikke betalte rettidigt. Af disse forsøgte 34 % forgæves at inddrive pengene.

17 % af de adspurgte har inden for de seneste 5 år oplevet, at en kunde fra et andet EU-land gik konkurs, og her vurderede 31 %, at det var betydeligt sværere at inddrive tilgodehavenderne, end hvis der havde været tale om en kunde i Danmark.

Det retlige samarbejde baner vej for erhvervslivet på EU’s indre marked, men det er svært for danske virksomheder at vinde racet om de europæiske kunder, når der er huller i virksomhedernes vejbane. Dansk Erhverv og Dansk Byggeri støtter derfor helhjertet regeringen, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF’s anbefaling af et ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning ved folkeafstemningen den 3. december.

Vi skal have lappet hullerne i vejen, så vi kan sikre danske virksomheder lige vilkår.

Dansk Erhverv og Dansk Byggeri samarbejder desuden om kampagnen #ligevilkår på de sociale medier, der skal sætte fokus på konsekvenserne af retsforbeholdet for erhvervslivet. Kampagnen, der skal sikre, at danske virksomheder får lige vilkår på det indre marked, startede den 8. oktober.