Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Sæt mål for den grønne omstilling

Der er behov for at fastlægge langsigtede mål, når det gælder bygningers rolle i den grønne omstilling.

Af Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

Der er behov for at fastlægge langsigtede mål, når det gælder bygningers rolle i den grønne omstilling. Dels er investeringer i bygninger i sin natur langsigtede, men også fordi klart udmeldte mål bidrager til at understøtte innovation og udvikling af omkostningseffektive løsninger. På den baggrund er bygge- og energibranchen med støtte fra Energifonden gået i gang med at udarbejde et konkret bud på bygningers rolle i den grønne omstilling.

Desværre er det ikke særlig hjælpsom, at den nye regering har placeret energipolitik og bygningspolitik i to forskellige ministerier, altså Transport- og Bygningsministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Det bør i sig selv aktualisere behovet for, at erhvervslivet i bred forstand leverer det nødvendige eksterne indspil til en langsigtet indsats. Det er derfor meget positivt, at Energifonden har valgt at spille med og understøtte indsatsen i fravær af politiske initiativer.

Regler og retningslinjer for bygningers energiforbrug fastlægges primært i bygningsreglementet (BR). Det betyder, at Bygningsreglementet fungerer som en væsentlig innovationsdriver, når det gælder udvikling af energieffektive bygninger og renovering af den bestående bygningsbestand.

Siden 2009 har vi i forarbejderne til Bygningsregelmenterne politisk fastlagt, at energirammen for nybyggeri skulle reduceres med 25 % i 2010, og yderligere 25 % i 2015 samt tillige yderligere 25 % i 2020. I BR2015, som lanceres 1. december 2015, vil der som noget nyt komme energirammer for eksisterende bygninger i form af frivillige renoveringsklasser. De nye renoveringsklasser bør således blive en væsentlig driver for mere gennemgribende energirenovering af eksisterende bygninger.

Det siger sig selv, at det er af stor betydning for investeringer og innovation, at de langsigtede mål bliver meldt ud i god tid. Det er også vigtigt at forstå, at forudsætninger og teknologiske muligheder ændrer sig over tid, og derfor skal de langsigtede mål løbende kunne tilpasses den virkelighed, de skal fungere i, før de skrives endeligt ind i bygningsreglementet.

En anden vigtig erfaring med at udmelde langsigtede mål er, at disse stimulerer en væsentlig innovation i såvel byggeerhvervet som energisektoren. Ikke mindst når det gælder udviklingen af nye materialer og løsninger har strategien med at udmelde langsigtede mål haft stor betydning for byggeerhvervets innovation.

Det er således ved at være på tide, at vi tager næste spring og kigger frem mod 2030. Vi skal se på hvilke initiativer, der kan tages for at forbedre bygningsmassens energieffektivitet efter 2020. Det vil allerede nu bidrage til den nødvendige innovation og give større sikkerhed for de planlagte investeringer i bygninger og forsyningssystemer. Samtidig skal vi vurdere, hvordan vi bruger pengene bedst: Er der bedst samfundsøkonomi i at skabe energibesparelser i bygningsmassen eller skal vi fokusere på udbygning af vedvarende energi?

Køreplanen vil blive tilrettelagt i tæt samarbejde med centrale videninstitutioner og med inddragelse af nøglekompetencer fra såvel energi- som byggebranchen.

Centrale ministerier og styrelser vil tillige blive inviteret med i arbejdet. Dermed tager bygge- og energibranchen initiativ til at sammentænke bygninger og energisystemets udvikling frem mod 2050.


Mål skaber udvikling

Dansk Byggeri ønsker en vejviser for en fornuftig udvikling at bygningsmassen - uanset om det gælder renovering eller nybyggeri.  
Retningen i vejviseren skal fastlægges under hensyntagen til energisystemet såvel som samfundsøkonomi og innovation.

Vejviseren vil have væsentlige sigtelinjer i forhold til:

  • Omkostninger ved at reducere energiforbruget i bygninger frem mod 2050 set i forhold til omkostninger ved andre virkemidler i energisystemet
  • Indhold i kommende bygningsreglementer efter 2020 fx nulenergi- og plusenergihuse samt mere intensive energirenoveringer i BR2025 og BR2030
  • Danske ideer i forhold til den europæiske regulering i direktiver for bygninger, VE, energieffektivisering og forsyning
  • Samspillet mellem energiforsyning og bygningers mulige bidrag til udvikling af et smart energisystem.
  • Nye fokusområder i forhold til bæredygtighed og indeklima, samt betydningen af adfærd for bygningers reelle energiforbrug