Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Samfundets klientkonto skal reduceres

Vi har et samfund med mange kvaliteter, der er værd at bygge på, men som vi også skal få til at hænge sammen socialt og økonomisk. Vi har faktisk ikke noget valg.

Af adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen

Bragt i Jyllands Posten 19. april 2015 - Beskæftigelse må være målet for alle danskere i de arbejdsdygtige aldre for ellers hænger vores samfund ikke sammen. Og i den forbindelse er det ligegyldigt, om man er født i Damaskus eller Dronninglund.

I de seneste år har Danmark modtaget rigtig mange mennesker fra alle dele af verdenen. Mange er flygtet for at få en bedre fremtid og har næppe drømt om at blive parkeret i permanente forsørgelsesordninger som de danske. Og det skal de heller ikke, hvis det er op til Dansk Byggeri, for det vil være en katastrofe såvel menneskeligt som økonomisk.

Men det betyder, at vi har et stort behov for at reformere vores velfærdssystem. For vi har skabt en politisk kultur, som i højere grad hylder retten til at nyde forsørgelse end muligheden for at forsørge sig selv. Opgaven er derfor at fjerne passiviserende regler, som langsomt kvæler os.

Vi skal indrette os på en sådan måde, at vi udnytter den arbejdsiver, som mange af udlændinge kommer med, og som mange danskere desværre synes at have forlagt.

Vi har et samfund med mange kvaliteter, der er værd at bygge på, men som vi også skal få til at hænge sammen socialt og økonomisk. Vi har faktisk ikke noget valg. Den globale arbejdsdeling og det grænseløse arbejdsmarked kræver tilpasning, om vi kan lide det eller ej.

Vi kan derfor ikke fortsætte med at nurse hinanden i et lukket samfund, som tillader, at vi pakker hinanden ind i social tryghed og garanti for offentlig forsørgelse. Det bør ikke være attraktivt og slet ikke værdigt.

Samtidig med at vi parkerer masser af danskere og nye medborgere på passiv forsørgelse, importerer vi rask væk arbejdskraft i tusindtal i servicebranchen, i landbruget, i industrien og i byggeriet. Det er et klassisk paradoksproblem, som skal løses ved at flytte arbejdsduelige mænd og kvinder fra at være klienter i en velmenende velfærdsindustri til det private jobmarked. Uden på nogen måde at lukke vores arbejdsmarked forstås.

Det er vigtigt, at vi anerkender, at folk der bor i Danmark, og som vil kvalificere sig til midlertidig forsørgelse betalt af den skattebetalende del af befolkningen, skal tage de job, der er ledige. Og det er ligegyldigt, om jobbet er i svinestalden, på hotellet eller på byggepladsen. Danskerne må ikke være for fine til nogen job.

Og det er også vigtigt, at de udlændinge, der kommer til Danmark, som fx flygtninge, får en reel mulighed for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Og nemt bliver det ikke. Ikke alle kan fra dag ét indtjene den høje løn, som er normen i Danmark. Derfor vil vi med garanti få behov for gradvist at indsluse mange på et noget andet lønniveau. Til gengæld bliver folk selvforsørgende nettoskattebetalere, der vil være med til at sikre, at vores velfærdssamfund kan overleve på længere sigt.

I Dansk Byggeri er vi parate til at medvirke til sådanne løsninger, der kan reducere den store klientkonto, som samfundet har bygget op.

Spørgsmålet er om vores modparter i fagforbundene er parate – eller om de vælger at holde fast i deres kerneforretning, nemlig kampen imod fremskridt og udlændinge.