Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Sidste chance før lukketid

Den populære BoligJob-ordning bliver ændret til nytår. Det er derfor sidste chance for at bruge BoligJob-ordningen, som du kender den. Til næste år bliver den nemlig mere grøn

Den folkekære BoligJob-ordning, der i 2014 blev brugt af 600.000 danskere, skifter fokus ved årsskiftet. Herefter vil ordningen blive mere grøn, så den målrettes miljø- og klimavenlige håndværksopgaver. Det er endnu uvist, hvilke opgaver det fremover vil være muligt at få fradrag for.

- Det betyder i praksis, at hvis man går og overvejer, om man skal sætte gang i et byggeprojekt, der ikke har et grønt snit, som fx køkkener og badeværelser, så er det ved at være sidste chance for at trække op til 15.000 kr. fra i skat for lønudgifter, siger Michael Riff Alexandersen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, og tilføjer:

- Det er endnu ikke besluttet, præcist hvordan den nye, grønne ordning kommer til at se ud. Vi ved derfor ikke med sikkerhed, hvilke typer renovering det fra næste år er muligt at få fradrag for. Men hvis ordningen skal have et mere grønt sigte, så vil nogle typer af opgaver sandsynligvis falde væk til fordel for nye, forklarer Michael Riff Alexandersen.

Det er dog allerede besluttet, at der efter nytår vil være muligt at opnå fradrag for lønudgifter til håndværkerarbejde på boligen for op til 12.000 kr. per person i husstanden. Herudover vil det være muligt at opnå fradrag på op til 6.000 kr. for lønudgifter i forbindelse med serviceydelser som fx rengøring.

BoligJob-ordningen, der blev nedlagt af den gamle regering ved udgangen af 2014, blev straks efter valget genindført af den nye regering med tilbagevirkende kraft for hele 2015. Det skete med støtte fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Alternativet, der samtidig besluttede, at BoligJob-ordningen skal have et grønt fokus i 2016 og 2017.


Kontakt
Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen, telefon 30 36 01 59
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65