Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Uændret behov for Boligjobordning

Efter fem år på en flad og kriseramt kurve steg den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse som et lyn fra en klar himmel med 5.800 i 1. kvartal 2015. Det har fået nogle økonomer og politikere til at advare mod at genindføre Boligjobordningen. Dansk Byggeri er 100 % uenig

- Man skal i bund og grund glæde sig over fremgangen i den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse. Det er en positiv overraskelse, formentlig hjulpet på vej af en mild vinter. Det indebærer, at Dansk Byggeri kommer til at opjustere aktivitetsskønnet for 2015. Men det ændrer hverken behovet for eller effekten af Boligjobordningen, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Især struktureffekter – konjunktur er positiv sidegevinst
Den uventede fremgang i byggebeskæftigelsen i et enkelt kvartal fra begyndelsen af 2015 har straks fået politikere og økonomer, bl.a. fra Cepos, til at advare mod at genindføre den populære Boligjobordning, som 560.000 benyttede i 2013, og som i denne omgang ophørte ved årsskiftet.

- Men det er en vildfarelse at tro, at Boligjobordningen kan reduceres til et konjunkturredskab. Den har tværtimod primært en række positive strukturelle formål, siger Bo Sandberg og uddyber:

- Sort arbejde gøres hvidt, produktivitet forbedres og arbejdsudbud øges. Værdien af vores boligmasse, som udgør ca. 43 % af nationalformuen, fastholdes. Og så er det naturligvis en positiv sideeffekt, at også beskæftigelsen stiger, ikke mindst i landets yderområder og i de fortsat krisemærkede små og mellemstore håndværksvirksomheder.

Målrettet skattelettelse til forbrugerne
Det hævdes også fra flere kanter, at Boligjobordningen skulle være en støtteordning til bestemte erhverv. Men det er ikke tilfældet - og naturligvis går byggebranchen ikke under uden fradraget.

- Boligjobordningen er et skattefradrag rettet direkte mod forbrugerne – tilmed på en måde, så det kun aktiveres, når der sættes gang i jobskabende privatforbrug. I økonomisk-teoretisk forstand sigter den mod at rette op på ”markedsfejl” i de dele af økonomien, som traditionelt er mest eksponeret for sort og gør-det-selv arbejde. Fx får travle børnefamilier tilskyndelse til at købe hjælp til rengøring og forbedringer i hjemmet, i stedet for, at de skal bruge tid og uproduktiv gør-det-selv-arbejdskraft på den type opgaver, siger Bo Sandberg.

Vismændenes optimale støtteprocent
De økonomiske vismænd analyserede i forårsrapporten tilbage i 2011 – dvs. før Boligjobordningen overhovedet var indført – hvordan man optimalt kan indrette skattelettelser inden for de dele af økonomien, som er mest udsat for sort arbejde.

- DØR nåede i 2011 frem til, at de største positive velfærdseffekter opnås ved et subsidium til arbejdslønnen på ca. 35 %. Den nu afskaffede danske Boligjobordning opererede da også med en støtteprocent på ca. 31 %. - svarende til skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag - af arbejdslønnen op til 15.000 kr., siger Bo Sandberg.

Er svenskerne mon idioter …?
Til sammenligning har de permanente og langt mere generøse svenske ordninger, RUT og ROT, en støtteprocent på 50, et loft på 50.000 SEK pr. person - og så skal familierne tilmed ikke engang selv lægge pengene ud. I Sverige overvejes det i øjeblikket at sænke ROT-støtteprocenten fra 50 til 30 pct. Men det ændrer ikke ved, at Sverige bruger mere end 20 mia. SEK årligt på disse ordninger, mens den danske Boligjobordning ifølge Finansministeriet koster ca. 1,1 mia. kr. årligt.

- Hvis hjemmeservice, håndværkerfradrag og lignende ordninger primært skulle være konjunkturtiltag, er der så nogen, der kan forklare hvorfor Sverige – som er langt længere fremme i konjunkturforløbet end Danmark – fastholder RUT og ROT som en hjørnesten i den økonomiske politik og vælger at bruge mere end 20 mia. kr. årligt på området?, spørger cheføkonom Bo Sandberg.

Kontakt
Cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, telefon 28 50 38 19
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32