Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Vintertid er sæson for skimmelsvamp

Om vinteren vil vi gerne holde på varmen og lufter derfor mindre ud. Men særligt i ældre boliger er der risiko for, at det kan føre til fugt og skimmelskader

Når kulden strenges udenfor, er det godt at krybe sammen indenfor i varmen. Men især hvis man bor i et ældre hus, der i forvejen kan have svært ved at holde på varmen, får mange på grund af kulden ikke luftet tilstrækkeligt ud.

 

- Luftfugtigheden stiger for meget, når man ikke får luftet ud. Det er en af de ting, der kan føre til dårligt indeklima, og særligt i ældre huse med høj luftfugtighed er der forøget risiko for angreb af skimmelsvamp på grund af de ofte mange kuldebroer, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri Niels Strange.

 

En anden risiko ved dårligt opvarmede huse er ifølge Niels Strange, at når man prøver at spare på varmen ved at lukke enkelte rum af.

 

- Fugtig opvarmet luft vil trænge ind i de nedkølede rum og kondensere. Det sker på grund af den lavere temperatur i rummet. Luften kan ikke bære så meget fugt, og derfor sker der en opfugtning af omgivende overflader og inventar i rummet med risiko for efterfølgende skimmelangreb, siger Niels Strange.

 

- I stedet bør man have radiatorer tændt på en passende temperatur i alle rum og på kolde dage måske tage en ekstra bluse på, siger han.

 

Men oplever du, at der generelt er meget koldt i din bolig, kan der være god grund til også at tjekke din bolig for utætheder.

 

- Hvis varmen forsvinder ud til fuglene i buskene under for huset, betyder det ofte, at der er utætte vinduer eller en revne ved lofter, mure og sokkelen.

 

Skal man sikre det gode indeklima og samtidig minimere husets energiforbrug på længere sigt, er det først og fremmest utætheder på vinduer, døre, tag og mure, som husejeren skal være opmærksom på.

 

- Man kan finde utæthederne i klimaskærmen ved fx at få termograferet sit hus i denne lidt koldere tid. Det vil afsløre, hvor varmen forsvinder ud, og man får et grundlag til at vurdere, hvor det er bedst at gøre en indsats, siger Niels Strange.

 

Kontakt:
Chefkonsulent i Dansk Byggeri Niels Strange, telefon 40 33 64 94
Journalist i Dansk Byggeri Astrid Høg, telefon 40 12 98 75
 

    04-10-2016

    Forsyningssikkerhed på lige konkurrencevilkår

    Med regeringens strategi for forsyningsselskaber håber Dansk Byggeri, at sektoren vil blive effektiviseret, og at der vil blive dæmmet op for ulige konkurrencevilkår mellem offentlige og private virksomheder på området.

    03-10-2016

    Ny strategi skal skaffe flere erhvervsskoleelever

    Dansk Byggeri sætter i dette efterår gang i et treårigt projekt, der har til formål at sikre bygge- og anlægsbranchen arbejdskraft i fremtiden. Blandt andet skal en virksomhedsbank gøre det lettere at samarbejde mellem skoler og virksomheder

    03-10-2016

    Nyt nummer af Byggeriet - Nr. 3 2016/oktober

    Trepartsaftale om flere faglærte, adoption af en skoleklasse og partnerskaber om flygtninge. Det er noget af de emner, du kan læse om i det nye nummer af medlemsbladet Byggeriet

    03-10-2016

    Fynske virksomheder hjælper unge i job

    Netværksforeningen Byg til Vækst har succes med at sende unge uden for arbejdsmarkedet i arbejde hos en lokal bygge- eller anlægsvirksomhed. For næsten halvdelen af de unge ender det med et job eller en uddannelse

    30-09-2016

    Tilbudsprocessen effektiviseres med digitale løsninger

    Med en ny hjemmeside, der skal fungere som én samlet indgang til tilbudslister, håber Dansk Byggeri på en fælles standard for tilbud i byggebranchen. På siden kan man gratis oprette og strukturere tilbudslister – og sikre at udbudsmaterialet er let at gå til for alle parter

    30-09-2016

    Boligbyggeri i fremgang, mens anlægsinvesteringer løjer af

    Boligbyggeriet kan fejre, at der nu for første gang siden 2007 er udsigt til mere end 20.000 boliger om året. Anlægsbranchen ser til gengæld ud til at gå ind i en sløj periode

    29-09-2016

    Ny vejledning kan spare virksomheder for penge og besvær

    Der er gode muligheder for at fylde ordrebogen med opgaver i Tyskland, hvor vækstraterne og boligbyggeriet buldrer derudaf. Men belært af halvfemsernes fejltagelser bør byggevirksomheder forberede sig grundigt - og her er den nye Tysklandsvejledning fra Dansk Byggeri et godt værktøj

    28-09-2016

    Spørg om råd, før du river ned

    Efteråret sætter ind med regnvejr og kulde. Det gør det nødvendigt at se på, om vinduerne skal skiftes ud, taget skal tættes eller isoleringen skal opgraderes. Men hvor skal du henvende dig, hvis du er i tvivl om, hvordan du bør håndtere dit byggeaffald? Nyt videncenter hjælper dig med at håndtere byggeaffaldet på den rigtige måde

    28-09-2016

    Kystsikring skal hindre, at det danske kystlandskab bliver spist

    Kystsikring møder ofte modstand fra enkelte grundejere, der som udgangspunkt skal stå for finansieringen. Vi kommer derfor næppe udenom at se lovgivningen og mulighederne for finansiering efter i sømmene

    27-09-2016

    Danske virksomheder bør se mod Tyskland

    Syd for grænsen er der godt gang i boligbyggeriet, og de nye væksttal for branchen viser, at danske virksomheder har gode muligheder for at få en del af opgaverne. Men selvom Tyskland er en del af EU's indre marked, er det ikke bare lige at hoppe i håndværkerbilen og køre ned over grænsen