Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Byggeriets eksport er stigende

Dansk Byggeri har offentliggjort eksporttal, som giver overblik over, hvordan udviklingen på eksportmarkederne er forløbet på bagkanten af den krise, som vores nabolande er kommet hurtigere igennem end Danmark

Den danske bygge- og anlægsbranche eksporterer såvel varer som tjenesteydelser for cirka 60 milliarder kroner årligt. Det svarer til en stigning på 15 % i perioden 2010 til 2014. Det flugter fint med den generelle eksportstigning, som har været på 16 %.

 

Bygge- og anlægseksporten svarer til 6 % af Danmarks samlede eksport, men adskiller sig markant ved at være mindre stabil. Dansk Byggeris Eksportanalyse 2016 viser således, at bygge- og anlægsbranchen er langt mere konjunkturfølsom end den generelle eksport.

 

- Hvor vi generelt har evnet at øge den samlede danske eksport år for år i perioden 2010 til 2015, så har eksporten på bygge- og anlægsområdet været igennem markante op- og nedture. Det afspejler bygge- og anlægsbranchens store konjunkturfølsomhed og reflekterer også, at enkeltprojekter kan have stor betydning for branchen, fortæller branchedirektør Jette Snoer, Danske Byggematerialer under Dansk Byggeri.

 

Analysen afslører også, at EU's indre marked har relativt større betydning for bygge- og anlægsbranchen end for eksporten generelt. Hele 60 % af byggevareeksporten afsættes nemlig i EU.

 

- Det kan sagtens handle om, at når vi taler om byggevarer og tjenesteydelser indenfor byggeri og anlæg, så er det naturligt at kigge mod naboerne. Det er ikke helt så nemt at styre logistik og mandskab over store afstande, som det er, når vi taler om Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien, fortæller Jette Snoer, som dog også gør opmærksom på, at denne begrænsning tilsyneladende virker overkommelig for kineserne:

 

- Det er tydeligt, at Kina er blevet en storspiller på bygge- og anlægsområdet. I eksportanalysen ser vi fx også, at Kina står mere end klar til at æde sig ind på det europæiske marked og faktisk allerede har spist en stor andel af væksten på de danske nærmarkeder.

 

Download analysen

 

Kontaktinformation
Branchedirektør Jette Snoer, Dansk Byggematerialer, telefon 40 10 07 66
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32