Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Dansk Beton bliver branchefællesskab

På Dansk Byggeris Repræsentantskabsmøde, som blev afholdt i dag den 28. april, blev familien under Dansk Byggeri et branchefællesskab og fire sektioner rigere. Adm. direktør Stine Egsgaard blev valgt til bestyrelsen i Dansk Byggeri

Dansk Beton har etableret sig som en branchefællesskab på lige fod med Danske Anlægsentreprenører og Danske Byggematerialer. Det blev i dag godkendt af Dansk Byggeris Repræsentantskab.

 

Siden 2007 har Dansk Beton været en sektion i Dansk Byggeri, men det har været et ønske i de produktgrupper, der udgør den danske betonbranche, at styrke branchen som enhed og mulighederne for at skabe større gennemslagskraft.

 

Det er en enig bestyrelse i Dansk Beton, der har indstillet til repræsentantskabet at videreføre betonbranchen i en branchefællesskabsmodel. Samtidig bliver de nuværende fem produktgrupper under Dansk Beton omdannet til sektioner i Dansk Byggeri. Det drejer sig om:

  • Dansk Beton Afløbsforeningen
  • Dansk Beton Belægningsgruppen
  • Betonelement-Foreningen
  • Dansk Beton Blokforeningen
  • Fabriksbetonforeningen

Hermed vil Dansk Byggeri fremover omfatte tre branchefællesskaber, nemlig Danske Anlægsentreprenører, Danske Byggematerialer og Dansk Beton. Samtidig øges antallet af sektioner fra 26 til 30 sektioner.

 

Valg til Dansk Byggeris bestyrelse

På det velbesøgte repræsentantskabsmøde i Tivoli Hotel & Congress Center valgte bygge- og anlægsbranchens repræsentanter Stine Egsgaard, der er adm. direktør i J. Jensen Materieludlejning, til bestyrelsen.

 

Hun afløser adm. direktør Flemming Skøtt fra Munck Forsyningsledninger A/S. Adm. direktør for CRH Concrete Claus Bering var ikke på valg og fortsætter som formand for Dansk Byggeri.

 

Kontaktinformation

Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, telefon 41 19 33 04

Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32