Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Den største udfordring ...

... er at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne

 Af adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri

 

Nu er anden runde af trepart gået i gang, hvor vi skal drøfte vigtige temaer som tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser til unge. Desværre er der risiko for, at vi ikke får taget ordentlig fat om et helt centralt problem i denne sammenhæng, nemlig rekrutteringen af unge til erhvervsuddannelserne.

 

Hvis vi skal dæmme op for den store mangel på faglært arbejdskraft, som vi forventer allerede om ni år i 2025, så skal vi have flere unge til at starte på og gennemføre en erhvervsuddannelse – og det skal vel at mærke være de rigtige erhvervsuddannelser. Det nytter fx ikke, at vi uddanner frisører, når vi kommer til at mangle tømrere og struktører. Samlet set kommer vi til at mangle 60.000 faglærte i 2025, og knap en fjerdedel af dem er inden for bygge- og anlægsfagene. Det er naturligvis noget, der bekymrer os i bygge- og anlægsbranchen. Der er brug for, at flere unge får øjnene op for mulighederne i erhvervsuddannelserne. 

 

Alt for mange vælger gymnasievejen, og det er ikke så sært. Vi har opbygget en tone i samfundet, der klart favoriserer de gymnasiale uddannelser. Det er meget sigende, at vi i dag i mange større byer kan køre forbi det ene flotte gymnasium efter det andet attraktivt beliggende i de centrale dele af byerne. Tæt på byskiltet, ude på en industrigrund i periferien kan vi så få øje på erhvervsskolen. Der er derfor ikke meget at sige til, at mange unge tilvælger gymnasiet og måske også føler, at de er blevet fravalgt, hvis de forvises til en nedslidt erhvervsskole i udkanten af byens industrikvarter.

 

Det er tilsyneladende også vanskeligt overhovedet at tale om, at gymnasiet ikke er for alle. Frygten for at lukke døren for nogen spiller formodentlig en stor rolle, når politikerne ikke kan blive enige om at sætte adgangskrav til gymnasiet. Den holdning er det nødvendigt at få gjort op med. Et karakterkrav på mindst 4 i dansk og matematik er både fornuftigt og nødvendigt. Uden en gymnasiereform, der adresserer, at gymnasiet er målrettet videregående uddannelser, kommer vi ikke i mål med ambitionerne om flere faglærte.

 

Erhvervsuddannelsesreformen var starten på en ny fortælling om erhvervsuddannelserne. Reformen sætter fokus på kvalitet og høj faglighed. Den fortælling skal vi fortsætte, det gælder om via handling at vise de unge og deres forældre, at erhvervsuddannelserne er et klogt og spændende uddannelsesvalg. Erhvervsskolerne skal være lige så attraktive som gymnasierne – og så skal vi selvfølgelig også udnytte den styrke, der er erhvervsuddannelsernes: De er tæt på virkeligheden.

 

Praktikpladser er derfor vigtige, og vi skal sørge for, at det bliver mere attraktivt for virksomhederne at oprette praktikpladser. Omkostningerne ved at have lærlinge skal bringes ned. Vi har af vores egne analyser set, at det betyder noget – ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder - hvis de skal afholde høje omkostninger til lærlinge, når de er på skoleophold. Og så skal vi altså lære de unge, at de skal kunne flytte sig. Når der er mange praktikpladser i Jylland og mange skolepraktikelever på Sjælland, så må de unge altså sætte kurs mod Jylland.