Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Der er brug for en langsigtet offentlig investeringsplan

Dansk Byggeri anbefaler en langsigtet og transparent offentlig investeringsplan, hvor man prioriterer de projekter med højest samfundsøkonomisk forrentning først, og hvor man undgår for meget stop-and-go-politik

Debatindlæg af Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri

Investeringerne er den del af dansk økonomi, der har haft sværest ved at rejse sig ovenpå finanskrisen. Investeringerne er særdeles konjunkturfølsomme, svinger meget og er stærkt prægede af psykologi. Det er der ikke noget nyt i, og her gør det ærgerlige Brexit kun ondt værre.

Netop på grund af investeringernes volatilitet er det vigtigt, at både private og offentlige investeringer omgærdes af stabile og gode rammebetingelser.

De offentlige investeringer er ofte blevet brugt som samfundsøkonomisk stabilisator - men med begrænset held. For inden beslutningen om at finjustere finanspolitikken, via de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, kaster egentlig ændringer af aktiviteten af sig, kan konjunkturerne nå at skifte mange gange.

I øjeblikket peger pilen på de offentlige investeringer nedad. Ifølge de økonomiske vismænd ventes de at falde 3,8 % i år, og regeringen har i forbindelse med sin seneste økonomiske redegørelse annonceret, at de offentlige investeringer skal beskæres med yderligere 4 mia. kr. frem mod 2020.

Mere generelt frygter vi i Dansk Byggeri - måske allerede i forbindelse med efterårets 2025-plan - at samfundsnyttige offentlige investeringer i blandt andet infrastruktur bliver taber i den politiske kappestrid mod ”bløde” velfærdsområder som ældre, sundhed og flygtninge.

Men samfundet har brug for det stik modsatte. Vores kapitalapparat er så nedslidt, at det hæmmer produktiviteten.

Derfor anbefaler Dansk Byggeri en langsigtet og transparent offentlig investeringsplan, hvor man prioriterer de projekter med højest samfundsøkonomisk forrentning først, og hvor man undgår for meget stop-and-go-politik.

Ifølge en nylig undersøgelse fra Tænketanken Kraka har en række endnu ikke besluttede projekter som fx en udvidelse af E45/E20 i Trekantsområdet, S-tog til Helsingør og en 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg alle en såkaldt intern rente på over 8 %, mens Finansministeriets tommelfingerregel for rentabilitet af infrastrukturprojekter er på 4 %. Og hvis der ikke er vilje og evne til at løfte opgaven med at gennemføre de mest rentable investeringer i offentligt regi, er det oplagt at inddrage privat medfinansiering, fx via Offentligt Privat Partnerskab.

For de private investeringers vedkommende er der ingen garanti for, at de vil rejse sig som en Fugl Fønix. Ganske vist er erhvervslivet som gennemsnitsbetragtning velkonsolideret, men hvad hvis virksomhederne hellere vil investere i udlandet eller udbetale udbytter til aktionærerne

Derfor er en erhvervsvenlig kapitalbeskatning også et vigtigt rammevilkår. Skat virker jo som bekendt: Det, man lægger skat på, får man mindre af, og vice versa. Det gælder ikke mindst de mest mobile skattekilder som kapital og investeringer.

Den kommende skattereform bør både forenkle kapitalbeskatningen og skabe de samme gode forudsætninger for at stimulere en aktiekultur som ovre på den anden side af Øresund i Sverige. Her er der kun én skattesats for aktieindkomst på 27 % i modsætning til i Danmark, hvor øverste aktieindkomstskat er på hele 42 %. Det er tid til et nabotjek. 2025 kommer af sig selv. Det gør væksten ikke.