Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Det Danmark, ingen gider bo i

Debatindlægget nedenfor er bragt i Jyllands-Posten den 28. juli. Det er skrevet af Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri

De fleste af os kan nok forestille sig, hvordan det er at bo ved siden af et forladt hus, der bare står og falder hen. Den påmindelse, det er hver dag, når vi på vejen til og fra arbejde lige skal forbi det høje græs, de vilde buske og det matte ydre, nabohuset har fået efter flere år uden vedligeholdelse.

Det er ikke det kønneste syn. Og jeg er ikke i tvivl om, at de fleste ville tøve, hvis de blev spurgt, om de havde lyst til at bo der. Ikke kun af æstetiske årsager, men også fordi det er en usikker fremtid, der venter én, når huset en dag skal sælges. Og tvivlen er forståelig nok, når der er alternativer.

Det er især i yderområderne, at man finder den slags øjebæer. Ikke i nærheden af de store byer, for danskerne flytter mod byerne og væk fra yderområderne. Så der er ingen til at købe og sætte husene i stand, og udbuddet bliver meget større end efterspørgslen.

I Dansk Byggeri har vi beregnet, at problemet lyder på op mod 50.000 huse på landsplan, og antallet er steget i yderområderne siden 2010.

Trods et stigende problem har den nuværende regering valgt at skære markant i den pulje, der skal hjælpe kommunerne med at rydde ud i husene. Den såkaldte Landsbyfornyelsespulje vil fremover kun være på 55,7 mio. kr. om året, hvor den tidligere var på 200 mio. kr. Regeringen skal dog have ros for at forbedre vilkårene for, hvordan og hvornår pengene skal bruges. Det har gjort livet lidt lettere for de kommuner, der ansøger om midlerne.

Men jeg undrer mig over den mindre pulje, når yderområderne var et så væsentligt emne under seneste folketingsvalg. Og når stort set samtlige politikere var enige om, at der burde gøres mere. Især fordi puljen har virket. Vi havde stået med et større problem i yderområderne, hvis pengene ikke havde været der. Derfor advares der nu også mod, at den mindre pose penge vil koste på indsatsen og få problemet til at vokse yderligere.

Politikerne må derfor beslutte, om de virkelig vil gøre noget for yderområderne og binde hele Danmark sammen. Vi kan ikke bare lade slå til og håbe på det bedste. Politikerne bør intensivere indsatsen frem for at skære den til.

Ellers får vi mere af det Danmark, som alle har gode intentioner omkring, men hvor ingen gider bo.