Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

En pose blandede bolsjer for infrastrukturen

Vigtige beslutninger i der første år som minister overskygges dog af det det forhold, at alt for mange beslutninger ikke er blevet truffet og gode projekter er blevet udskudt

Af branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører

 

Da Hans Christian Schmidt for et års tid siden blev udnævnt til transport- og bygningsminister, var vi ikke i tvivl om, at linjen med dedikerede ministre for en velfungerende infrastruktur blev fortsat.

 

På det punkt er vi bestemt ikke blevet skuffede, men for Hans Christian Schmidt har betingelserne været de samme som for hans seneste forgængere, nemlig at en transportminister ikke kan gøre meget uden at spørge finansministeren. Det har vist sig som en stor udfordring for at få gennemført de nødvendige beslutninger om nye infrastrukturprojekter.

 

Vigtige beslutninger er truffet

Der er i Hans Christians Schmidts første år som minister truffet vigtige beslutninger. Det overskygges dog af det det forhold, at alt for mange beslutninger ikke er blevet truffet og de gode projekter, der er udskudt.

 

Det skal roses, at ministeren fik samlet flertal for at indgå de betingede kontrakter om bygningen af Femernforbindelsen. Kontrakterne er betingede af de tyske miljøgodkendelser og lige nu på standby af en sag ved Klagenævnet for Udbud. Det skal dog ikke overskygge, at der er blevet lagt ministermuskler i kursen mod en 18 km lang og dermed verdens længste sænketunnel for kombineret tog- og vejtrafik - et projekt, der kan bidrage til udviklingen og velstanden i Danmark og det øvrige Skandinavien. En både modig og visionært beslutning, som man kan håbe på, at ministeren for lov til at tage spadestik til.

 

Det tæller også på plussiden, at det er blevet sikret, at landanlæggene for Femernforbindelsen også kommer med i den første pakke om Femern, ligesom det første spadestik allerede er taget til den nye Kronprinsesse Marys Bro, der skal supplere den nuværende fjordforbindelse ved Frederikssund

 

Men der er så sandelig også plads til bekymring over de mange beslutninger, der er udskudt eller helt aflyst. Det er skidt, fordi der synes at mangel forståelse for, hvor lang tid der går fra et stort infrastrukturprojekt besluttes, til det kan tages i brug. Derfor skal man have det lange lys på, når man planlægger og beslutter nye infrastrukturprojekter. Det kan ministeren godt hilse og fortælle kassemesteren.

 

I for mange tilfælde har ministeren henvist til kasseeftersyn, den aktuelle økonomiske situation og finansloven for 2016 som begrundelse for at udskyde nye og samfundsnyttige infrastrukturprojekter.

 

Den lange tidshorisont for gennemførelse af infrastrukturprojekter betyder, at den beslutningspause som vi har oplevet i ministerens første år, ikke kan undgå at føre til samfundsøkonomiske tab.

 

Et af de projekter, der er nødlidende, er den samling af projekter under Togfonden, som med elektrificering og timemodel rummer stor samfundsnytte og god sammentænkning og derfor bør gennemføres.

 

Problemet er, at forligskredsen valgte cigarkasseprincippet som finansieringsmodel. Finansieringen skulle komme fra oliebeskatningen fra Nordsøen. Nu ville skæbnen så, at forliget blev indgået med en oliepris på 121 dollars og en forventning om en stigning til 147 dollars. Derfor er finansieringen væk med den nuværende lave oliepris. Det understreger, at cigarkasser og infrastrukturinvesteringer ikke er harmoniske størrelser. Den finansieringsmodel må for evigt være skrottet.

 

Det interessant bliver så, hvordan ministeren vil redde Togfonden og sikre det fremsyn, som en minister for infrastruktur vil kendes for. Projekterne hænger i vid udstrækning sammen, og hvis man fx gennemfører elektrificering på en strækning og udskyder en udretning med en ny linjeføring til senere, vil besparelsen det blot betyde betragtelige ekstraudgifter, og det kan samfundet ikke være tjent med. Der lurer tilmed nogle grimme ekstraregninger, som skal betales for at gennemføre kortsigtede besparelser og lave andenrangsløsninger. Det bør ministeren også hilse og fortælle kassemesteren.

 

Men heldigvis er der lang vej endnu og masser af muligheder for at få sat konstruktive og opbyggelige dagsordener. Mange gode projekter venter på startskuddet. Ministeren vil gerne tilgodese vejene i de kommende år, så her har vi udbygningen af E45/E20, en vestlig ringkorridor i Hovedstadsområdet og fremrykning af Storstrømsbroen, som blot nogle få eksempler på, at der er nok af beslutninger at kaste sig over for ministeren.

 

Lad os få lidt mere af dedikationen tilbage - husk vækst handler også om fremkommelighed.