Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Flere af byggeriets kunder kræver garanti

Flere og flere bygge- og anlægsvirksomheder oplever, at kunderne stiller krav om arbejdsgaranti. Udviklingen ses både blandt private og offentlige kunder

Når bygge- og anlægsvirksomheder forsøger at vinde en opgave, er det i dag oftere et krav end tidligere, at de stiller med en arbejdsgaranti. Det svarer virksomhederne i en spørgeundersøgelse fra Dansk Byggeri.

 

En arbejdsgaranti er en bygherres sikkerhed for, at arbejdet kan færdiggøres eller udbedres, hvis entreprenøren ikke selv er i stand til det.

 

Undersøgelsen viser, at ni ud af ti virksomheder har fået stillet kravet af offentlige kunder indenfor det sidste år, mens der er tale om otte ud af ti ved private opgaver. Det er en stigning på i 15 procent i forhold til for to år siden.

 

- De fleste byggevirksomheder kan godt stille med en arbejdsgaranti, men det er forbundet med omkostninger og administrativt arbejde. Samtidig melder virksomhederne om stigende omkostninger ved at få de tilstrækkelige garantirammer, siger Torben Liborius og forklarer videre:

 

- I sidste ende fører det til højere priser, som falder tilbage på kunderne. Det er en byrde, man skal overveje, om er pengene værd. Bygherrerne bør derfor være mere selvkritiske med, hvornår de vil kræve den slags garanti.

 

Selv om de fleste virksomheder er i stand til at levere garantien, viser undersøgelsen også, at hver tiende virksomhed har måttet opgive en opgave indenfor det seneste år, fordi en arbejdsgaranti kom i vejen. Det bør kunderne også have for øje, mener Dansk Byggeri.

 

- For kunderne vil det formentlig præge prisen i den forkerte retning, hvis der er færre til at byde på opgaven. Derfor er det vigtigt, at der foretages en vurdering fra gang til gang, frem for at det er fast procedure. En entreprise bør være på mindst 500.000 kr. og gerne en hel mio. kr. før bygherren overvejer at forlange garanti, siger Torben Liborius og uddyber:

 

- De små garantier går op i omkostninger, og besværet er ikke fornuftigt forhold til den reelle økonomiske sikkerhed. Samtidig er det typisk små virksomheder, som naturligt nok ikke er i spidsen for store entrepriser, der kan have svært ved at stille med en garanti. Og de bør kunne være med i konkurrencen om opgaverne, siger Torben Liborius.

 

Se spørgeundersøgelsen her

 

Kontaktinformation

Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, telefon 23 32 34 95

Anette Sørensen, pressekonsulent i Dansk Byggeri, telefon 30 36 02 65