Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Husk fradraget, når oliefyret skal skiftes ud

Synger dit gamle oliefyr på sidste vers, så er det en god ide at erstatte det med en ny og energivenlig løsning

I 2013 blev det forbudt at installere oliefyr i nybyggeri, medmindre der ikke er egnede alternativer til rådighed, og fra 1. januar 2016 er det ikke længere tilladt at installere oliefyr i eksisterende huse i områder, hvor der er mulighed for at tilslutte sig fjernvarme eller naturgas. Derfor er det en god ide som boligejer at undersøge, hvilke alternative energikilder, der kan erstatte det gamle oliefyr, som måske snart skal på pension.

 

- Den nye grønne BoligJob-ordning, der trådte i kraft fra årsskiftet betyder, at man kan få et fradrag på op til 12.000 kroner per person i husstanden til at installere fx varmepumper, solfangere eller solceller. Så ikke nok med, at man kan være til at gøre noget godt for klimaet ved at vælge en grøn løsning, så er det også økonomisk fordelagtigt med det nye fradrag, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen og tilføjer:

 

- Der er mange muligheder når det gælder om at få gode råd om valg af nye opvarmningsformer til afløsning af det udtjente oliefyr. Fx tilbyder Energitjenesten gratis rådgivning, og mange andre rådgivere står også klar - fx Bedre Boligrådgivere, byggesagkyndige eller energivejledere. Det er rigtig fornuftigt at få et samlet overblik over mulighederne, men også hvad der ellers skal tages højde for, når man skifter varmekilde – det kan være bedre isolering af huset for at nedsætte behovet for tilført varme.

 

I 2014 var der ifølge Danmarks statistik 231.000 oliefyr i danske parcel- og rækkehuse, og ca. 80.000 af dem ligger i områder, hvor det efter de nye regler ikke er lovligt at skifte det gamle oliefyr ud med et nyt. Derfor er der mange boligejere, som nu skal afsøge markedet for alternativer til oliefyret. Ligger man i områder hvor der er naturgas eller fjernvarmeforsyning er det naturligvis det oplagte valg, men det kan være fornuftigt at få en samlet vurdering af alternativer, før man bare springer på denne mulighed.

 

- Selvom olieprisen er faldet meget i løbet af den seneste tid, så kan man altså stadigvæk spare mange penge om året i varmeregning ved at skifte oliefyret ud med fx en varmepumpe. Og al erfaring viser at lave energipriser afløses af højere priser på et tidspunkt, slutter Michael H. Nielsen.

 

Læs mere om den grønne BoligJob-ordning her

Læs mere om gratis rådgivning hos Energitjenesten

 

Kontaktinformation

Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, telefon 20 28 52 64

Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65