Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Hvem har bolig og arbejde til flygtninge?

Hvis der skal være både tag over hovedet og et job til de mange flygtninge, som Danmark skal integrere i de kommende år, så er det ikke lige meget hvor i landet, vi placerer dem. En ny analyse peger på store dele af Midtjylland, Trekantsområdet og den østlige del af Sjælland som oplagte områder

 

Hvis en flygtning kommer til fx Ringkøbing-Skjern, Stevns eller Billund, er der gode muligheder for at finde både job og bolig. En ny analyse fra Dansk Byggeri kortlægger beskæftigelsesfrekvensen og antallet af tomme boliger. Her tegner der sig et tydeligt billede af, at det særligt er i Midtjylland i det såkaldte i produktionsDanmark, i Trekantsområdet og i store dele af det østlige Sjælland, at der er gode muligheder for at finde en arbejdsplads og tag over hovedet til de omkring 17.000 flygtninge, som forventet kommer til Danmark om året.

 

Ifølge Dansk Byggeris opgørelse, så er der 18 kommuner i Jylland, en på Fyn og 29 på Sjælland, hvor der er særligt gode muligheder for, at flygtninge kan få arbejde og bolig.

 

- Det er alle sammen kommuner, hvor der er et velfungerende jobmarked, hvilket afspejler sig i, at der er lav ledighed, og at de fleste, der kan arbejde, arbejder. Derfor vil der samtidig være gode muligheder for at sluse flygtninge ind i virksomhederne. I fx Vestjylland er der også en høj andel af tomme boliger, så her vil det være relativt let at finde tag over hovedet til nye borgere, mens der er noget længere mellem de ledige boliger i fx hovedstadsområdet. Her er opgaven i stedet at sætte gang i byggeriet af nye almennyttige boliger eller pavillonboliger, som kan huse nye borgere, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, og uddyber:

 

- Vi skal omdanne og bygge boliger til så mange mennesker, at det i løbet af fem år svarer til en by på størrelse med Roskilde eller måske endda Aalborg. Det siger lidt om størrelsen på den udfordring, vi står overfor i de kommende år, siger Louise Pihl og understreger:

 

- Det handler ikke om at smide problemet i en bestemt kommune, men om at opnå den bedste integration af flygtninge, og her er der bare nogle kommuner, som på grund af det lokale erhvervsliv og den lokale bolig- og borgersammensætning har bedre muligheder for at løse de udfordringer, vi står overfor, end andre. Det handler kort sagt om at finde det rigtige match, siger hun.

 

Fakta:

Beskæftigelsesfrekvensen måler, hvor mange af kommunens borgere i den erhvervsdygtige alder, der har et job. Kommuner, hvor mindst 72 procent af borgerne mellem 16 og 64 år er i arbejde, karakteriseres i analysen som kommuner med en høj beskæftigelsesfrekvens.

 

Kontakt

Underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, telefon 25 66 63 12

Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

 

Læs analysen her