Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Korruption truer en bæredygtig samfundsudvikling

Vi bør styrke udviklingslandenes institutioner og metoder, så de får gavn af anti-korruptions tilgangen

Af internationale chef Henriette Thuen, Dansk Byggeri og Dansk Projekteksport Netværk

 

Korruption er undergravende for opnåelse af bæredygtige samfund. Det skaber enkelte vindere men ufattelig mange tabere. Det kan for os, der er vokset op i en dansk-nordisk virkelighed, være frustrerende, at skulle forholde sig til den slags. Men korruption er desværre barsk virkelighed i en al for stor del af verden.

 

De nordiske lande topper gang på gang Transparency International’s (TI) anti-korruptions indeks. Det skyldes ikke, at vi bare er en flok ærlige nordboer, der ikke kunne drømme om at svindle. Nej, det skyldes at vi har en homogen samfundsstruktur med veletablerede institutioner, der kontrollerer hinanden.

 

Der handler om respekten for delingen af den lovgivende, den dømmende og udøvende magt. Det handler også om en positiv tradition for at give plads og indsigt til folkelige organisationer, at kunne redegøre for penge flowet i alle dele af økonomien og sikre pressen aktindsigt og mulighed for at kigge myndigheder og erhvervslivet over skuldrene. Altså åbenhed og kontrol som gør det svært at praktisere korruption. Det understøtter samtidig en høj grad af tillid mellem borgere, det offentlige og erhvervslivet.

 

En sådan gennemsigtighed finder vi ikke i udviklingslandene. Der er derfor risiko for at rode sig ud i problemer, hvis man ikke er vågen og opmærksom, når man gør forretning i disse lande. Det er danske virksomheder meget bevidste om og også dygtige til at holde sig for øje, når de arbejder på projekter i udlandet.

 

Der er forskellige systemer, som kan hjælpe en virksomhed til at sikre sig mod korruption internt såvel som eksternt i forretningssager. Det drejer sig fx om Business Integrity Management Systemer eller den kommende ISO 37001 standard, som netop er udviklet til at imødegå og afsløre urent trav, som korruption eller lignende.

 

Dansk Byggeri har gennem Dansk Projekteksport Netværk, DPN, set rigtig gode eksempler på den slags tiltag mod korruption. Og det er vel at mærke i sager, aftaler og opgaver, hvor Udenrigsministeriet og Danida er involveret. Den klare danske nul-tolerance overfor korruption har således en klar effekt.

 

Nultolerance overfor korruption betyder, at det ikke accepteres, at danske udviklingsmidler går tabt. Det er ikke bare danske midler, der bliver misbrugt i tilfælde af korruption. Det er i lige så høj grad de fattigste, der ikke får de ydelser, som de er blevet lovet. Korruption er derfor et fælles anliggende for Danmark og vores partnerlande.

 

Men egenbeskyttelsen er ikke nok. Vi bør udvide vores egen nul-tolerance til at styrke udviklingslandenes institutioner og metoder, så de på sigt får gavn af anti-korruptions tilgangen. Det vil tilmed understøtte FN’s 16. bæredygtighedsmål, som peger på ”bæredygtig reduktion af korruption og bestikkelse i alle former” og ”udvikling af effektive, ansvarlig og gennemsigtige institutioner på alle niveauer”.

 

DPN vil gerne gå forrest for at sikre gennemsigtighed direkte målrettet entreprenørområdet. Vi har gennem det såkaldte CoST initiative (Construction Sector Transparency initiative) skabt et komplementerende tiltag til de eksisterende institutioner, som skal forbedre gennemsigtighed i infrastrukturprojekter, og som involverer de offentlige indkøbere og tilsynsførende institutioner, private rådgivere og entreprenører og repræsentanter fra civilsamfundet.

 

For DPN er det afgørende at bidrage til at sikre fair konkurrence og et mere forudsigeligt forretningsmiljø. Det vil forhåbentligt for både modtagerland, erhvervslivet og donorer betyde bedre muligheder for adgang til den private finansiering, som er helt afgørende for, at vi lykkes med at opnå FNs bæredygtighedsmål.