Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Marked og regulering kan trække i samme retning

Dansk Byggeri ønsker lovgivning og efterspørgsel, der fremmer innovation og understøtter en ønsket udvikling af samfundet. Byggebranchen kan godt klare krav til udviklingen af bæredygtigt byggeri.

Af Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

Debatten omkring bæredygtigt byggeri har fået substans efterhånden som efterspørgslen og interessen for bæredygtige løsninger stiger. Ifølge tal fra EU-Kommissionen, står opførelse og drift af bygninger i Europa for 33% af samfundets vandforbrug, 40% af materialeforbruget og 40% af energiforbruget. Bygninger pådrager sig altså et stort ansvar for vores samfunds ressourceforbrug. Og derfor er det naturligt at have fokus på, hvilken retning vores byggeri udvikler sig, da det har betydning for det fremtidige miljømæssige råderum.

 

I foråret 2016 tog debatten om bæredygtighed en ny drejning, da flere af byggeriets parter, heriblandt Dansk Byggeri, lancerede en plan for hvordan byggebranchen kunne skabe mere bæredygtigt byggeri i Danmark. Planen gik på, at bygningsreglementet for 2025 og 2030 skulle ændres, så der i højere grad skulle blive stillet krav om sundhed og genanvendelse i byggeriet. Dermed vil branchen kunne forblive proaktiv og opretholde en høj innovationsgrad og positiv udvikling.

 

Desværre delte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt og transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt ikke den opfattelse. Synspunktet fra ministrene var, at flere lovkrav var med til at kvæle innovationen og drukne byggebranchens virksomheder i administrativt bøvl. Udviklingen inden for bæredygtigt byggeri skulle være drevet af efterspørgslen og ikke af skærpede krav i bygningsreglementet.

 

Synspunktet ligger på sin vis på linje med Dansk Byggeris, idet vi som sådan ikke ønsker lovgivning, der skaber administrativt bøvl, og som fx belaster byggeriets produktivitet og kvalitet unødigt. Men vores holdning er mere nuanceret end det, idet lovgivning og efterspørgsel skal arbejde sammen og fremme innovation samt understøtte en ønsket samfundsudvikling. Det har vi før set med erhvervseventyr som vindenergi, solceller, varmepumper osv., som ikke har kunnet stå alene uden statslige målsætninger og lovgivning. Men de var heller aldrig blevet til noget, hvis ikke der havde været en risikovillig kapital og efterspørgsel hos forbrugerne.

 

Eksemplerne på sammenhæng mellem lovkrav og efterspørgsel er mange, men det er nærliggende at konkludere, at hvis vi skal have en succesfuld samfundsgavnlig udvikling inden for et givent område, så er efterspørgsel og statslige krav ikke nødvendigvis modsætninger, men derimod forudsætninger for, at processen bliver styret i en politisk ønskelig retning. Det samme kan fremføres om udvikling af et bæredygtigt byggeri.

 

Med andre ord kan statslig regulering og markedet sagtens trække i samme retning.