Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Atter markant færre konkurser i bygge- og anlægsbranchen

Så er der kommet konkurstal for juni. Danmarks Statistik oplyser, at der har været 61 konkurser i bygge- og anlægsbranchen i juni. Dermed har der været 365 konkurser i første halvår. Det er 26 procent færre end i 2016

Den offentlige opmærksomhed handler i høj grad om at finde en håndværker, der ikke har for travlt og, i de mest travle dele af Danmark, virksomheder, der forgæves forsøger at rekruttere arbejdskraft. Men der er også en anden side af medaljen, nemlig de virksomheder det går knap så godt for.

 

- Det er gået utroligt trægt med at få konkurstallene ned ovenpå den lange krise, som vi ellers lagde bag os for et par år siden. Vi blev skuffede sidste år, men nu ser det endelig ud til, at vi lander på et betydeligt lavere antal konkurser, siger Andreas Fernstrøm, analysechef i Dansk Byggeri.

 

- Konkurstallene fra Danmarks Statistik viser, at niveauet i øjeblikket er stabiliseret i omegnen af 60 konkurser om måneden. Det har været det overordnede billede hele året, og sammenlignet med sidste år er det ikke et dårligt billede. Der er faktisk tale om et fald på 26 procent for første halvår, eller hvad der svarer til to konkurser om dagen, siger Andreas Fernstrøm.

 

- Hvis vi ser fremad, så har vi en forventning om, at de positive konjunkturer smitter af på bygge- og anlægsbranchen og giver yderligere fremgang. Vi forventer derfor også, at vi inden for de kommende år vil se yderligere fald i antallet af konkurser - men det er der altså også plads til, da niveauet i et historisk perspektiv stadig er højt, siger Andreas Fernstrøm.

 

 

 

Kontaktinformation
Analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri, tlf. 21 26 66 34
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, tlf. 40 29 92 32