Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Byg Garanti får endnu bedre dækning

Den populære garantiordning Byg Garanti forhøjer nu dækningssummen ved fejl og mangler fra 100.000 kroner til 150.000 kroner inkl. moms per byggesag. Dermed er forbrugere, der skal bygge eller renovere, endnu bedre dækket, hvis uheldet er ude

Hele 80 procent af de danske boligejere foretrækker en håndværker med Byg Garanti. Det viser en rundspørge som analyseinstituttet YouGov har lavet, og fremadrettet bliver det økonomiske sikkerhedsnet for de private forbrugere endnu bedre, hvis der er fejl og mangler ved det arbejde, som en medlemsvirksomhed i Dansk Byggeri har udført.

 

Fra den 1. juli 2017 forhøjer Dansk Byggeri dækningssummen fra 100.000 kroner til 150.000 kroner inkl. moms per byggesag.

 

- Vi har haft et ønske om, at i de heldigvis relativt få tilfælde, hvor der fejl og forbrugeren ikke er tilfreds, der vil vi gerne forbedre ordningen og stille forbrugeren endnu bedre. Den forhøjede dækningssum gør det forhåbentlig også endnu mere attraktivt for boligejerne at vælge en håndværker, der er dækket af Byg Garanti, siger direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm.

 

Ordningen dækker arbejde, der er udført for private kunder på deres private bolig, og den dækker både under arbejdet og i tre år efter arbejdet er færdigt for synlige fejl, samt op til ti år for skjulte fejl og mangler. - Virksomhederne hører fra forbrugerne, at det giver ro i maven at vide, at hvis noget ikke er som forventet, så er der et uafhængigt nævn, som vurderer håndværkets kvalitet og træffer afgørelse om, hvad der skal ske i sagen. Men det gælder selvfølgelig kun, hvis forbrugeren benytter sig af en virksomhed, der er medlem af Dansk Byggeri og dermed dækket af ordningen, siger Peter Stenholm.

 

Den forhøjede dækning gælder aftaler indgået fra 1. juli 2017 og frem. Det beløb, du maksimalt kan få dækket, vil blive opgjort på baggrund af Byggeriets Ankenævns kendelse, en dom, en voldgiftskendelse eller en sagkyndig vurdering. Følgeskader eller indirekte tab er ikke dækket.

 

Byg Garanti dækker arbejder, der er udført for private kunder på deres private bolig:  

  • én- eller to-familieboliger
  • forbrugerens egen ejerlejlighed eller andelsbolig
  • sommerhuse
  • privatbolig i forbindelse med blandet bolig- og erhvervsejendomme, herunder stuehuse til landbrug
  • lejeboliger, hvis arbejdet bestilles og betales af lejeren selv  

Læs mere om Byg Garanti her

 

 

 

Kontaktinformation
Direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm, telefon 41 17 47 36
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65