Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Digital omstilling er et fælles vinderprojekt

Dansk Byggeri hilser redegørelse om digital omstilling velkommen. Bygge- og anlægsbranchen har allerede med store skridt bevæget sig ud ad den digitale vej. Samtidig er byggebranchen storaftager af materialer fra industrien og skubber dermed på den digitale udvikling i materialeindustrien

Det handler om at være med på beatet, når vi taler om digitalisering –først og fremmest fordi det betyder store konkurrencefordele for de virksomheder, der går i gang med en digital omstilling af produktion og processer.

 

- Det er meget positivt, at erhvervsminister Brian Mikkelsen nu kan præsentere en ventet redegørelse om digital omstilling. Det er vigtigt, at ministeriet skubber på, så alle brancher arbejder sammen om at være med fremme i denne vigtige transformation af kompetencer og produkter, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

 

Det fremgår af redegørelsen, at investeringer i IT og digitalisering bør bidrage til at skabe vækst og forbedre konkurrenceevnen. Medarbejdere i de mest digitaliserede virksomheder skaber i gennemsnit værdi for 730.000 kr. om året, og det er ifølge redegørelsen 135.000 kr. mere, end hver ansat i de mindst digitaliserede virksomheder.

 

- Det er værd at bemærke, at erhvervsministerens redegørelse sætter tyk streg under behovet for at øge virksomhedernes digitale kompetencer. Det handler i høj grad om forskning og uddannelse. Men jeg tror også, at det er vigtigt at forstå, at det ikke alene handler om det reelle behov for specialister, men også om at der i alle led af en virksomheds produktion bliver fokus på at øge de digitale kompetencer, give adgang til de nødvendige teknologier og øge præcision og kvalitet, siger Lars Storr-Hansen og understreger:

 

- Byggeriet er ikke bare i sig selv en vigtig platform for digital udvikling. Vi er også den branche, der skaber mest aktivitet i den danske industri, idet der skabes 18 industrijob for hver 100 byggejob, og det er mere end noget andet erhverv bidrager med. Det illustrerer, at vi skal se på den digitale udvikling som et stort fælles vinderprojekt, som også den offentlige sektor bør have fokus på.

 

 

 

Kontaktinformation
Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, telefon 41 19 33 04
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32