Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Dolkestød mod vækstfremmer

Lars Storr-Hansen søger 90 politikere, der er optagede af at skabe vækst. Det er utåleligt, at uansvarlige politiske drillerier skal holde danske erhvervsvirksomheder som gidsel. Et godt vækstinitiativ får dolkestødet, mens danskerne nu får udsigt til rekordlang pension

Dansk Byggeris administrerende direktør, Lars Storr-Hansen, er bekymret over det politiske spil, som foregår på Christiansborg, og som sætter den danske vækstpolitik på spil. Det er nemlig resultatet af den blokering, som socialdemokraterne og regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er enedes om, og som betyder, at regeringen ikke, som forventet får mulighed for at hæve pensionsalderen i takt med levealderen.

 

- Vi taler om et halvt år for den enkelte. Det er overskueligt for de fleste. For det samlede arbejdsudbud er det af overordentlig stor betydning. Det er derfor den oplagte, den nemmeste og den hurtigst virkende frugt at plukke, siger Lars Storr-Hansen og uddyber.

 

- Men desværre er politik ikke længere drevet af nødvendigheden, og man må i dag ærgre sig over, at vi ikke fik større automatik indbygget i pensionsaftalen i Velfærdsaftalen fra 2006. Fx at undgå at sende en regulering rundt om Christiansborg. Det kunne have skånet os for denne situation. Det er den triste lære af de uansvarlige, taktiske politiske drillerier, som vi nu er vidne til.

 

Velfærdsaftalen fra 2006 gjorde Danmark verdensberømt, fordi vi indbyggede i vores pensionssystem, at højere levealder ville medføre højere pensionsalder. Lars Storr-Hansen kalder det voldsomt frustrerende, at der skaltes og valtes med fundamentet under velfærdssamfundet.

 

- Det er nu op til regeringen at finde andre veje til at sikre danskerne længere tid på arbejdsmarkedet. Det betyder, at ansvarlige kræfter, og Dansk Byggeri deltager gerne, bør samle sig om at finde løsninger, der kan lukke det væksthul, som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har skabt.

 

- Men der er næppe meget støtte at hente fra disse to taktisk manøvrerende partier, når vi nu i stedet må se på effektive reformer på skatteområdet. Der er næppe nogen vej uden om betydeligt større lettelser af indkomstskatten, hvis vi som reaktion dolkestødet mod pensionsalderen, skal pege på andre vækstfremmere, siger Lars Storr-Hansen.

 

 

 

Kontaktinformation
Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, telefon 41 19 33 04
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32