Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Fra bumletog til lyntog

Dansk Byggeri mener, at der er gode grunde til at øge investeringerne i Togfonden, så væ-sentlige dele af banestrækningerne i timemodellen fremtidssikres

Partierne bag togfonden vil presse regeringen til at øge investeringerne i Togfondens 1. fase, der indeholder de nødvendige investeringer for at sikre timedriften på hovedstrækningerne mellem København, Odense, Aarhus og Aalborg.

 

- Infrastrukturen er afgørende for udviklingen og velstanden i samfundet, og hvis den kollektive transport skal spille en rolle, er det naturligvis en forudsætning, at man kan komme hurtigt og sikkert frem til sit bestemmelsessted. Derfor giver det god mening, at sikre de nødvendige investeringer til fx timemodellen på hovedstrækningerne mellem København, Odense, Aarhus og Aalborg, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.

 

Da banerne blev anlagt var det vigtigt, at sporene slog et slag ind omkring bysamfundene. Det gav udvikling i bysamfundene, men i dag er der et stort behov for hurtige forbindelser mellem regioner og landsdele. Det kan timemodellen bidrage til.

 

- Elektrificering af togstrækninger medfører betydelige investeringer. Det er vigtigt, at man får fastlagt linjeføringen så der er taget højde for hurtigtog og hensyn til beboerne langs strækningen inden investeringer i elektrificering. Derfor vil det på den lange bane give økonomiske fordele at rette banerne ud og som på Vestfyn at flytte banerne til en fremtidssikret linjeføring, slutter Niels Nielsen.

 

Kontakt
Branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører, telefon 25 66 63 14
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32