Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Lad os tale om arbejdsstyrke i stedet for arbejdsudbud!

Rent økonomisk giver det bedre mening at reformere i opgangstider, mener Dansk Byggeri og opfordrer alle til at holde næsten i reformsporet

 

Af cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri

 

Det går bedre i dansk økonomi, og efterårets opjustering af BNP-niveauet med 42 mia. kr. har fået de samfundsøkonomiske brikker til at falde bedre på plads. Der er nu ganske pæn overensstemmelse mellem de positive nøgletal på arbejds- og boligmarkedet på den ene side og BNP-udviklingen på den anden.

 

Men betyder det så, at man kan læne sig tilbage og lade økonomien passe sig selv? Nej, der er tværtimod god grund til at fortsætte de seneste ca. 10 års reformspor, som har forbedret de økonomiske strukturer og gjort os internationalt konkurrencedygtige. Netop for at undgå, at vi med tiden kommer til at befinde os på den ”brændende platform”, som meget af den økonomiske debat kredser om i øjeblikket.

 

Rent økonomisk giver det faktisk bedre mening at reformere i opgangstider, hvor der er stor efterspørgsel og mange jobmuligheder i spil. Og selvom det traditionelt har været opfattelsen, at det kræver krisestemning og krisebevidsthed for at få befolkningen med på reformtoget, så tror jeg ikke, man skal undervurdere danskerne. Tag fx efterlønnen. De kommende generationer ved da godt, at der næppe er noget, der hedder efterløn om 15-20 år. Og husk også på, at efterlønnen var noget, man i sin tid i 1979 indførte for at få de mange seniorer til at trække sig tilbage, så der blev plads til de unge på arbejdsmarkedet. Det er det stik modsatte, der er brug for i dag!

 

I den offentlige debat hersker der en del begrebsforvirring om, hvad arbejdsudbuddet egentlig er. Så måske tiden er kommet til, at vi skal tale om arbejdsstyrken i stedet for om arbejdsudbud? For at undgå at opsvinget i løbet af få år bremses af kapacitetsudfordringer, har arbejdsmarkedet brug for en gradvis oprustning af arbejdsstyrken, både kvalitativt og antalsmæssigt - det er et både-og, ikke et enten-eller!

 

Situationen kan beskrives med figuren nedenfor, hvor øvelsen går ud på at gøre den grønne kasse større. Det kan opnås ved en kombinationsbehandling, hvor 1) de unge kommer en lille smule hurtigere gennem uddannelsessystemet, 2) den gennemsnitlige effektive tilbagetrækningsalder hæves lidt, 3) der gøres en indsats, så kommunerne fx førtidspensionerer lidt færre, 4) den høje indenlandske efterspørgsel fastholdes, bl.a. ved samfundsnyttige investeringer, så man via fortsat konjunkturforbedring kan opnå færre på passiv forsørgelse. Hvis man udviser rettidig omhu, behøver det ikke hver især være meget dramatiske reformer.

 

I 2017 er første og vigtigste politiske opgave et bredt forlig om fremtidens boligskat. Det er en bunden opgave, og her er ånden ude af flasken. Men derefter er der nok at tage fat på omkring personskat, erhvervsskat, kapitalskat, pensionssystemet, uddannelse, tilbagetrækning, produktivitet, best-practice i kommunerne osv.

 

Så konklusionen er: Der er hverken brug for reformpauser eller reformstop - men rettidig omhu med næsen fastholdt i reformsporet!