Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nordjyderne er vilde med håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget har levet en omtumlet tilværelse og kommer igen på den politiske dagsorden efter sommerferien. Men et af de faste holdepunkter - trods skiftende regler gennem årene - er, at fradraget er bredt folkeligt forankret og allermest populært i Nordjylland

I løbet af den seneste måned har Skatteministeriet fremlagt ny, detaljeret statistik for 2015 og 2016 om anvendelsen af håndværker- og servicefradraget, også kendt som Boligjobordningen. Selvom der har været forskellige regelsæt for anvendelsen af fradraget i disse to år, så er der nogle faste holdepunkter i statistikken, som ifølge Dansk Byggeri gennemhuller flere myter.

 

- Gennem hele Boligjobordningens levetid, har nordjyderne været mest vilde med at bruge håndværkerfradraget. Dermed hamres en solid pæl gennem det eklatante vås, der indimellem florerer i den politiske debat, om at det primært er et fradrag for højindkomstgrupperne nord for København, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

 

- I 2015 benyttede 13,9% af de skattepligtige i Region Nordjylland håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 12,4%. I 2016 faldt anvendelsen i hele landet, fordi fradraget blev målrettet energirenovering. Det bragte 2016-snittet for brugen af ordningen ned på 8,5% af de skattepligtige. Men igen var nordjyderne de flittigste brugere med 10,0%. Og både i 2015 og 2016 var det vanen tro i Region Hovedstaden, at fradraget blev brugt mindst, forklarer cheføkonomen.

 

Over halvdelen af brugerne har under 350.000 kr. i årsindkomst

Ser man på indkomstfordelingen i Skatteministeriets dugfriske tal, så har højindkomstgrupperne ganske vist procentvis den største tilbøjelighed til at trække håndværker- eller serviceudgifter fra på selvangivelsen. Men disse grupper fylder så lidt i den samlede statistik, at det ikke rokker ved konklusionen om, at håndværkerfradraget er bredt forankret i hele befolkningen.

 

- I 2015 og 2016 havde hhv. 80 og 79% af håndværkerfradragets brugere en årlig personlig indkomst under 500.000 kr. Og over halvdelen, 53% i 2015 og 51% i 2016, havde en årsindkomst under 350.000 kr., siger Bo Sandberg og fortsætter:

 

- Det nye i 2016-17 er, at fradraget er todelt med et årligt maksimumbeløb på 6.000 kr. for serviceydelser og 12.000 kr. for "grønne" håndværksydelser. Resultatet af øremærkningen er væsentligt flere brugere af servicedelen end tidligere. I 2016 fik 205.000 servicefradrag for i snit 3.025 kr., mens 224.000 benyttede energirenoveringsdelen med et gennemsnitligt fradrag på 8.410 kr.

 

Nogle skatteydere bruger både service- og håndværkerfradraget, og det er ifølge Dansk Byggeri årsagen til, at bundlinjen på 383.000 brugere af Boligjobfradraget i 2016 er lavere end antallet af brugere af de to forskellige fradragskategorier tilsammen.

 

Langtidsholdbar løsning findes på den anden side af Øresund

- Dansk Byggeri ønsker at videreføre håndværkerfradraget efter nytår. Blandt andet for at give forbrugere med jævne indkomster en økonomisk gulerod til at veksle sort arbejde til hvidt og veksle lavproduktivt gør-det-selv-arbejde til øget arbejdsudbud. Netop disse positive effekter har Skatteministeriet dokumenteret i en ny rapport om erfaringerne med den tilsvarende svenske storebror til den danske Boligjobordning, siger cheføkonom Bo Sandberg.

 

 

Læs mere om anvendelsen af Boligjobordningen i 2016 her

 

 

 

 

Kontaktinformation
Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, telefon 28 50 38 19
Sofie Mathson, journalist i Dansk Byggeri, telefon 29 74 94 44