Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Paraderne skal sænkes og båndene løsnes

Vi må finde ud af, hvordan vi skal løsne båndene, så der bliver plads til at gøre det, som de nye muligheder byder os. Udfordringen er at styre udviklingen gennem rammevilkår for erhvervslivet, for arbejdsmarkedet og for individet, så vi kan sikre, at samfundet med den teknologiske og digitale innovation bliver så gennemsigtigt og fair som muligt

Af Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri

 

Den teknologiske udvikling buldrer af sted ude i de traditionelle virksomheder og i nye miljøer, der udfordrer netop de traditionelle virksomheder. Det sker i et tempo, der gør det relevant at spørge, om nu Christiansborg er gearet til at skabe de reguleringer, der matcher den hurtige udvikling. Det gik jo ikke så godt med Uber.

Det er rammerne for den såkaldte disruption, vi taler om, og som jo altså indebærer et sammenbrud af de kendte måder at skabe, producere, udbyde og efterspørge tingene på. Som for eksempel når en gennemreguleret taxa-lovgivning bliver væltet omkuld af elementer fra en deleøkonomi. Eller når en byggeproces kan vendes på hovedet og smidiggøres med hjælp af digitale modeller, robotter og droner.

Som samfund kan vi ikke i længden forsvare os med parader mod de slag, nytænkning og ny teknologi påfører os. Der er tale om nye fænomener, der gennem nye teknologiske landvindinger ændrer markedssituationen markant og eksempelvis medfører, at de hidtidige produkter og virksomheder bliver overflødige.

Ikke mindst i byggeriet er et voksende antal virksomheder dybt optaget af de muligheder for nye løsninger, nye processer og andre samarbejdsformer, der bliver gjort mulige af blandt andet digitale modeller, smarte robotter og droner. Og ikke mindst gennem forstyrrelse af vaner og dermed opgør med disse. Det vil formentlig gøre os i stand til at levere mere effektivt og være mere produktive. Det er også i den kontekst af fornemmelse og følelse, at vi må bede vores politikere om at påtage sig en meget stor opgave med at gøre rammerne klar, så vi kan udnytte de muligheder, som de nye teknologier giver os.

Omvæltningerne vil uden tvivl være store. Og selvfølgelig bliver der ikke vendt op og ned på det hele på én nat. Men i Danmark har vi en privilegeret tradition om at være med forrest, når der skal ske nytænkning. Det behøver vi ikke at gøre op med. Tværtimod.

Vi må finde ud af, hvordan vi skal løsne båndene, så der bliver plads til at gøre det, som de nye muligheder byder os. Kan vi for eksempel have tiltro til, at vi gennem uddannelse kan løse de teknologiske udfordringer? Det kunne jo være, at vi reelt er begrænsede af, at ingen skoleelev i dag i princippet ved, hvad det er for arbejde og karrieremuligheder, der findes i fremtiden. Måske skal vores uddannelsessystem derfor også disruptes.

Og hvad med arbejdsmarkedet, hvor der i al fald er masser af parader oppe for at beskytte opnåede privilegier. Det er jo ret beset vanskeligt at forestille sig, at de løsninger, som alene handler om øget kontrol og regulering, vil holde i længden. Klausuler, kædeansvar og lignende fra de traditionelle hylder kan måske for en periode holde udviklingen væk, men ikke i længden.

Der er nok heller ingen tvivl om, at vi på fremtidens arbejdsmarked må forberede os på, at reglen mere end undtagelsen vil være mere fleksible og mere løse ansættelsesforhold. Til gengæld er der ingen grund til at tro, at vi via disruption gør os selv overflødige som arbejdskraft. Men hvorfor ikke udnytte at en robot kan løse en række ofte fysisk belastende arbejdsopgaver både præcist og effektivt og endda uden at kigge på klokken? Hvilket samfund vil ikke hjemtage den gevinst?

Det første skridt er måske taget, idet vi har erkendt, at verden vil forandre sig og er i fuld gang med det. I dag er der IT i alting, og den teknologiske udvikling er aldrig gået stærkere, og det vil være at stikke os slev blår i øjnene, hvis vi tror, vi kan bremse det.

Udfordringen er derfor i højere grad at styre udviklingen gennem rammevilkår for erhvervslivet, for arbejdsmarkedet og for individet, som gør os effektivt egnede til at producere og konkurrere på de markedsvilkår, som er de givne, og forsøge at sikre at samfundet med den teknologske og digitale innovation bliver så gennemsigtigt og fair som muligt.

Det er meget let sagt, og der er heller ingen tvivl om, at der er kæmpemæssige politiske, økonomiske og juridiske udfordringer at løse. Men det er ikke desto mindre den politiske opgave, som politikerne snarest muligt må få sat i gear.

Nogle gange handler det om at give slip.